res, hvori deres Emfindtlighed i Almindelighed havde Deel.
Man ventede med største Utaalmodighed paa Keyserens
Komme, ret ligesom man i tykt og taaget Væyr kand læn.
ges efter Solens behagelige Skin. Endelig frembrød det
forønskede Øyeblik. Keyseren kom. Hver spidsede Ører.
Saasnart Keyseren havde sat sig paa sit høye Dommer¬
Sæde, sagde han med en lydelig og alvorlig Stemme:
Vi haver vel overveyet begge disse Fruers Misfor¬
stand, og befale derfor, at den artigste, dydigste og
skiønneste af dem begge skal herefter gaae nederst.
Hvad Bevægelse disse Ord foraarsagede i disse lækkre Hier¬
ter, kand enhver lettelig forestille sig: Jngen af dem vilde
nu have den høyeste Rang; og ingen af dem vilde gaae for an,
og Striden blev nu lige saa heftig om at gaae paa den ven¬
stre Side, som den var tilforn om at gaae paa den høyre.
Ja, man havde stor Møye med at bringe disse paa faa ar¬
tig en Maade forligte Damer fra Hove. Men da ingen
af dem kunde beqvemme sig til at gaae først ud af Gemak¬
ket, var intet andet Raad for, end at man maatte føre den
eene ud af Bagdøren, og den anden af Fordøren.
Man hørte i lang Tid derefter ingen Rang=Strid i beele
Bryssel. Og denne Dom skal være Aarsag til den Dag
i Dag er, at man seer altid de Dydigste og Artigste at
tragte efter den venstre Side og altid vil gaae sidst ind og
Nok et Brev:
ud.
Min Herre!
Da jeg mærker, at det, som angaaer Fruentim¬
mer er Eder ikke ligegyldigt, saa har jeg besluttet, at under¬
rette Eder om min Elendighed, for at fortiene Eders
Medlidenhed. Mit nedslagne Sind fandt en Slags
Oprettelse i det, jeg har seet i Eders Blade, at jeg er
ikke den eneste Kone, som har en umild Skiebne i sit
Ægteskab, og J veed selv, det er en Trøst, naar man li¬
der, at kunde aabenbare andre sin Lidelse og Bekymring.
Dette sidste Gode er mig endog berøvet. Jeg er saa ulyk¬
kelig, at jeg ikke tør tale med et eneste Menneske, til hvis
Redelighed jeg kunde fæste nogen Tillid. Mit Gemyt
er ellers saa forvirret, at J maa forlade mig, om min
Skrivelse ey er saa vel sammenhængende. Jeg troer
dog, at jeg er det ulyksaligste Fruentimmer, som nogen
Tid er bleven gift. Det var en besynderlig Skiebne,
