nsom samlede mig med min Mand. Jeg var i min Mor¬
broders Huus, efter at mine Forældre vare døde. Min
Morbroder hialp Folk til Rette, som havde Sager, og
da min Mand kom en Dag til ham for en Sags Skyld,
saae vi hverandre første Gang. Han trøstede mig over
mine Forældres Død, som var skeet kort tilforn, og har
siden sagt mig (dog ey siden vor Bryllups=Dag) at han
samme Gang begyndte at elske mig. Jeg maatte og tale
imod Sandhed, om jeg vilde nægte, at han befaldt mig
ved første Anseelse. Han kom siden ofte i min Morbro¬
ders Huus, og vores Kiendskab blev til Vendskab, og af
det indgaaende Vendskab kom vores Ægteskab. Min
heele Familie satte sig meget imod dets Fuldbyrdelse, dog
veed jeg ikke med hvad Midler min Mand udvirkede De¬
res samtlige Samtykke til at ægte mig; men jeg maa
smelte hen i Graad, naar jeg tænker paa de hellige Ee¬
der og Forpligtelser, hvormed han i den Tid, da vi vare
under Forfølgelsen, forsikkrede mig om sin bestandige Kier¬
lighed og Høyagtelse. Men hvor har Bladet ikke vendt
sig, Han blev min Ægtemand, og jeg troede at faae en
bestandig Elsker. Men ak! Det er mig umueligt at for¬
tælle, hvorledes han martrer og piner mig med sin Skind¬
søge og Jalousie. Ja, han er saa Jaloux, at jeg hver¬
ken maa eller tør see paa nogen fremmed Mandsperson,
da han dog selv omgaaes med andre Fruentimmer paa en
Maade, som jeg kunde have Aarsag til at kalde alt for
frie. Jngen af mine Øiger er mig troe, og for at vinde
dem, undseer han sig ikke ved at underkiøbe dem paa saa¬
dan en Maade, som er til min smerteligste Fornærmelse.
J Gaar gik endog hans Mistanke saa vidt, at han jog
en af hans egne Favoritinder paa Døren, hvilken jeg hav¬
de leveret en Sædel, at kiøbe mig noget efter paa Apote¬
ket, og da han meente, jeg havde skrevet et Brev til en
Mandsperson, bildte han sig ind, at Pigen var mig meere
troe, og forstak Brevet under Recepten. Jeg elsker ham
endnu gandske oprigtig, og vilde prise mig lykkelig at leve
med ham, dersom han vilde lade sin Skindsyge fare, som
foruroliger ham selv Nat og Dag, og martrer og piner
mig. Skulde der ey være Raad og Middel til saadan
en Mands Forandring? Jeg vilde ønske at min Herre
vilde lade dette Brev trykke med en Anmærkning. Maa¬
ske han kunde blive slagen, om han fik det at læse, og for¬
