Patrollen.
No. 52.
Onsdagen den 25 December 1765.
H¬
er har da mine Gunstige Læsere mit sidste Blad.
Jeg kand forsikkre Dem høyt og helligt, at min
lille Fornufts Kiste er saa reent udtømmet, at jeg
ey havde havt mindste Materie denne Gang, dersom den
dydige Theodosia ey havde beæret mig med sin Correspon¬
dence. Aldrig er en Skrivelse kommet mig bedre tilpas.
Her er den:
Min Herre!
Om end al Verden var vreed paa Dem, vilde
jeg dog ikke hade Dem. De siger os vore Feyl. Det
er biltert at fordrage; men De glemmer ey heller vort
Kiøns Dyder. Deres No. 42. med Fortællingen om
den uforlignelige Doris Frue Canitz befaldt mig over¬
maade vel, ja, saa vel, indtagende og behagelig, at jeg
vist og fast har foresadt mig hende som et uskatteerligt
Mønster til Efterligning, Regel og Rettesnor. Hun
staaer mig saa deylig og levende indtrykt i Sandferne, at
jeg endog nogle Gange har drømt om hende og Dem.
Men da De har givet os en Deel Levnets Beskrivelser,
vilde De da ikke ogsaa meddeele os Deres eget Levnets
Løb. Jeg er vis paa, at De har vel dog forsøgt noget
i Verden, og jeg vilde ønske, at De kunde beskrive sig
selv saa smukt, som De har skildret Baron Canitzes Frue.
Hvor herligt et Mønster vilde De da ikke ogsaa blive for
Deres Kiøn. Jeg gad nok seet Dem. Hvorfor har De
skrevet Patrollen, Hvad Stand er De af? De har væ¬
ret saa gunstig, og sagt os, at De ikke vil døe Peber¬
