13) En Popeaoye, som kand snakke, og en Skiøde¬
Hund af Spansk Art.
Begge Deele indgaget. Det var Synd at nægte uskoldige Ting.
14.) Spille Aftenerne maa holdes ordentlig i og uden
Huuset.
Det feleer af Fornødenhed. Uorden er en slem Last.
15) Sove til Klokken 10. om Sommeren og 11. om
Vinteren.
Jo længer jo kierere.
16) En Amme.
Jeg maatte være en Tyrk, om jeg vilde nægte det. Ja to, om
beheves.
Summa Summarum, jeg indgaaer, om det var 100 saa¬
danne Artikler. Men vilde jeg ikke dog blive en hiertens
god Mand? Nu troer jeg, saa mænd, ikke at faae Ney,
hvor jeg kommer. Er dette ikke en nye Maade at frie
paa? Ja, ja jeg er forsigtig.
Men at komme til at besvare min gunstige Cor¬
respondentinde, som spørger, hvi jeg har skrevet dette Uge¬
blad; da vil jeg svare det, som Autor i Fortalen til Nor¬
crosses Histore siger: at vi har snarere Mangel end Over¬
flødighed paa de Bøger, der skal læses til Tidsfordriv.
Man seer lettelig at jeg ikke har skrevet for Lærde; men
hvorfor maae vi Ulærde ikke ogsaa skrive og fornøye os selv
indbyrdes? Ja, vil man svare: Moralen er forslidt, Sa¬
tirerne bittre, og Stiilen alt for gammeldags. Dersom
jeg vilde opkaste mig til Censor over andre ey for lang Tid
siden udkomne Skrifter, kunde jeg vise baade fremmede og
egne Skribentere ogsaa at have skiemtet med de herskende
Moder. Man behager allene at igiennemblade den En¬
gelske Spectator, og man skal næsten i hvert Numer finde
Afhandlinger endog om det smukke Kiøn indtil deres Drag¬
ter. Overalt har jeg allene søgt, at giøre Lasterne latter¬
lige; thi det egentlige ved nogle Laster bør ikke engang næv¬
nes, men det latterlige ved samme bør giøres mere latter¬
ligt, og det henhører under en skiemtende Pen. Nogle
Laster, siger en Skribent, ere for smaa til at straffes ved
Lov og Dom, og for narriske til at opføre og tale om paa
en Prædike-Stoel, disse har jeg i sær opholdt mig ved, li¬
gesom og hiin giorde sig en Fornøyelse af at igiennemhægle
samme i sine Blade. Moralerne tilstaaer jeg gierne ere
forslidte. Ved min liden Læsning hos Fremmede, har jeg
sporet, den ene ogsaa at have laant af den anden. Satyrer
