Men see! der seer jeg alle mine kiere Patroller
at staae med Taarene i Øynene over en bedrøvet Skils¬
misse. Giv Jer tilfreds Børn! jeg vil recommendere Jer
til de tolv Personer, som afløser mig, thi endskiønt de ere
net op ligesaa mange, som der ere Qvarterer, i Byen,
tænker jeg dog, at de behøver Hielp, saasom de alle 12.
endog vil give 12 Mark for hver Blad, dem leveres. Far
da vel alle mine Patroller, og Tak for god og troe Tiene¬
ste. Den Løn er jo stor nok? Jeg har tit faaet Stank
for Dank. Skikker Jer vel Børn! Dog førend jeg slut¬
ter gandske, maa jeg giøre en velmeent og offentlig.
Afbigt
O! havde nu alle saa forsønligt et Hierte i dette Øye¬
blik, som jeg nu bar, saa var denne Albigt forgieves. J Gaar,
da Solen gik ned Klokken 3. 30 Minuter tilgav jeg af mit gand¬
ske Hierte alle dem, som havde forseet sig imod mig. Efter saa
reen og aabenbiertet en Tilstaaelse, vil jeg haabe at vederfares
samme Naade.
Af de Stolte og Hoklere, Gniere og Vellystige, Forøde¬
re og Aager=Karle, Bandere og Sværmere, Druktenbolte og
Spillere, tielne Forældre og ulydige Børn, Klædenarre &c. ven¬
ter jeg aldeles ingen Forladelse. Disse maa gierne være evinde¬
lig veeede paa mig, og, om dem saa synes, maa de opsøge Ori¬
ginalet i mine Blade. Skulde de finde et tomt Sted, maa de
gierne sette sig der.
Men Ak! der seer jeg de deylige dog uægte Skienbeder,
de ziirligse afpenslede Ansigter at vanheldes formedelst den over
mig opstigende Vrede og Forbittrelse. Ak! mine uægte og smin¬
tede Skiønbeder! Jeg tiltaaer, at jeg ofte bar forlyndet mig
imod Kunstens Menerstokker. Jeg angrer det af mit gandske
Hierte. Er det ikke nok? græde kand jeg nu ikke. Men for min
Skyld maa de slaae deres Speile i tu, brekke deres Vifter, søn
derrive deres Skiønpletter, ja i Ærgelse over mig, slaae deres kie¬
reste Skiødebunde, og elle deres Tilbedere. Er det ikke Hævn nek?
Nu mærker jeg først, hvill en Fornøyelse det er at være
førligt med alle Mennesker. Dersom Poeterne ey vare saa betin¬
gede i denne Tid, vilde jeg flikke en Krone i en poetisk Næve,
for at giøre mig etnyt Nye=Aars=Vers til det beele Menneskelige
Kien; men da disse har nok af dette Arbeyde, maa jeg bede mine
Læsere, at tage til takke med mit eget.
Nye=Aars Ønske.
Jeg ønsker, Lasterne af Jorden maa udrodes
Saa vidt som mueligt er, at Duderne maa groe
Skribenters Hierner skal da ty med Laster brydes,
Men til Fornøyelse kand srive udi Roe.
Herefter jeg min Rog til Lasterne vil vende.
Min Pen den er nu stump; thi vil jeg skrive
EN D.
lmprimatur, C. HORREBOH.
