Fortale til Læseren
et var nær ved, at der denne Gang ingen Patrol var
kommet ud. En Ueenighed, som reyfte sig imellem de tolv
Personer, der i Aar har besluttet at fortsette dette dyrebare
og umistelige Skrift, synes at true med dets visse Ophæ¬
velse. Jngen af dem vilde skrive det første Ark. De vare
samlede, for at afgiøre den Sag, og de skiltes ad igien,
uden at giøre noget derved. Saae det da ikke farligt ud
for Patrollens Fortsettelse? O! hvilken Skade om den ey
var bleven fortsat! Til dens gode Lykke løb næste Samling,
enigere af. Denne Fortale blev skrevet i Protocollen; thi
Selskabet holder nu Protocol over alle Nyeheder, og alt
hvad der skal fylde de følgende Blade. De har og foreskre¬
vet sig selv visse Love at efterleve, samt udvalgt sig nye For¬
skiels=Navne. Om alt dette skal med Tiden gives nøyere
Forklaring. Her ville man ellers erindre følgende.
Man havde tænkt at udgive dette første Blad med et
billede af samme Art, som det, der zirede Patrollens før¬
ste Numer i Fior, men det skulde da været en Brudgom,
Mage til Bruden, og man kunde ikke faae den saa net teg¬
net og stukket, som man vilde: saa denne Aargang af Pa¬
trollen kommer til at mangle den Ziir. Derimod bliver
den ziret med foregaaende Tilskrift og nærværende Fortale,
som nogenledes kan bøde paa billedets Mangel.
Vi burde vel (det er hele Selskabets Ord) giøre vore
Læsere nogenledes Rede for, hvad Patrollen i Aar skal
indeholde. Men da det tildeels er endnu ligesaa skiult for
os som for dem: saa er det ikke saa let en Sag. Vort
Forsæt er ellers, ligesom vor Forgiengers, at samle saa
meget, at hvert Blad kan blive fuldt. Vi ville med Tilla¬
delse anføre Kiøbenhavnske Magtpaaliggenheder i store og
smaae Ting, indenlandske Sager, udenlandske Begiven¬
heder, Historier, Fortællinger, Fabler, Oversettelser,
Samtaler, Efterretninger og adskilligt Nyt, med saadant
mere, og i sær giøre os Umage foe, at vi kan altid fylde
Bladene med sligt, som kan fornøye nogle. At være der¬
udi saa lykkelige som vor Forgienger, tør vi ikke forsikkre;
men vi ville love, at anvende vor Bestræbelse derpaa.
Vi ere ingens Fiender, og vi foresetter os ingen Ori¬
ginaler. Men dersom nogen skulde kiende en i sin Naboe,
saa behager han at sige ham det, at der er Folk, som
passer paa ham, og søger at bekiendtgiøre hans Uartigheder
qv bi oquøg jog agum sqvvag uvavvl ove uoguge aal
