Fødsels=Nat. En eneste Søn bør jo altid have mere Frihed,
end naar han har flere Sydskende. Saa vidt jeg merkede, var
der ingen Fruentimmer i Lavet; men jeg troer, at alle Byens
unge Karle vare der, i det mindste saa mange som havde Lyst at
giøre Honneur af Sønnen ved en honnet Ruus. Denne Søn
skal ikke lære Faderens Haandverk. Det er for gemeent, end¬
skiønt Faderen lever meget got deraf, og kunde gierne legge sig
Penge op, dersom han havde ikke denne eneste Søn. Men
denne Søn koster ham saa meget, at han maatte i Fior tage
anden Prioritet i sit Huus, for at bestride Bekostningerne
Man tænker nok, at Sønnen lærer et andet Haandverk, end
Faderens, men endnu er han ikke kommen til nogen Haand¬
verks=Mester. Det synes og at være for sildig; thi han er 23
Aar gammel. Baade Fader og Moder ere meget ømme over
denne deres eneste Arving. Dog Arven vil vel ikke blive ret
stor for ham, om han overlever dem. Men en god Opdragel¬
se er jo det beste Arvegods. Naar Sønnen faaer det, mens
de lever, saa kan han jo ingen Nød lide, naar de ere døde og
ey dekker Bord for ham længer. De har saa mænd intet sparet
paa hans Opdragelse. Han har aldtig gaaet i Skole, forstaae
uden for Huset, hos nogen Skolemester. Han laae hos sin
Amme, til han fyldte sit 9de Aar; thi han græd naar hun skul¬
de bort, og Forældrenes Ømhed kunde ikke taale at see deres ene¬
ste Søn græde. Da Ammen kom bort, blev taget en Skole¬
mester i Huset. Hos ham skulde Sønnen ligge; det blev af¬
talt; men at han skulde lære noget, blev ikke talet om. Skole¬
mesteren faldt i Forundring, da denne store Søn, Dagen ef¬
ter kom anstigende med et Fibelbret og en Tydst A. B. C.
Sønnen skulde lære Tydsk, men han havde ingen Lyst til at lære
at kiende Bogstaverne. Det er best, han lærer at skrive, sagde
Moderen: thi vi tænker at have ham til Pennen. Men Søn¬
nen gad heller ikke være over at skrive. Han er heller ikke endnu
kommen til Pennen. Han har ellers havt Tegne=Dandse¬
Fegte= og Sprog=Mestere. Fegte kan han; det har jeg nogle
Gange seet. Han vilde engang fægte med mig imod Morgen¬
stiernen. Men endskiønt jeg nu ey har lært at fægte, saa blev
jeg dog hans Mesør den Gang, og siden har han aldrig givet
sig af med mig. Om han kan tale noget Sprog foruden sin
Moders-Maol, veed jeg ikke. Men synge Drikke=Viiser i saa¬
danne Sprog, som jeg ey forstaaer, det har jeg nok hørt han
kan. En udenlandsk Reyse har han og gjort: saa mig tykkes
Forældrene har intet sparet paa hans Opdragelse. Det skulde
