ret fornøye mig, om de kunde faae Glæde af denne deres eniest
Søn; og det er ret Skade, at der ikke bliver skiønnet paa hans
Fortienester. Han har og lært at ride, og holder sin egen Ride¬
hest udi Byen. Pengene dertil skaffer Moderen ham; thi Fa¬
deren maae ikke vide deraf. Men at han i Aften celebrerer sin
Geburts=Nat, det veed Faderen; thi han gider gierne været i
saadanne Lav, hvor der klinges med Glassene.
Den 4de. Denne Aften spøgede det meget sterkt i Kiøb¬
mandens Huus. Hverken han eller Madamen var hiemme.
De vare i Besøgelse, og havde deres Børn med sig. Saaledes
spøger der hver Aften, naar de ere ude. Jeg har selv hørt, at
der gaaer saadant græsseligt Spøgelse, ligesom med Lænker
om sig, og larmer og tager meget fælt afsted. Men henmod
Klokken 12, naar Herren ventes hiem: saa bliver alting stille.
Undertiden har jeg seet det gaae ud derfra og slæbe adskilligt
med sig. Men hvem gider havt, med de Herrer Spøgelser at
bestille? Jeg er jo ikkun Vægter for Borgerskabet, og ikke for
Spøgelser og Aander.
Den 5te. Lyste jeg Lusorius hiem. Hans ædle Tæn¬
kemaade er, at man uden daglig Omgang med Folk ikke kan
giøre sig nogen Fornøyelse. Naar Klokken slaaer 4 om Ef¬
termiddagen, saa er han allerede hos Selskabet i Spillehuset,
og han vil heller vove en Snees Daler i Spil, end nogen Aften
blive derfra. Jeg følger ham næsten hver Aften hiem, og jeg
kan ikke andet sige, end at han jo betaler mig min Umage. Men
denne Aften fik jeg intet af ham. Han har uden Tviv tabt alt¬
sammen. Vægter! sagde han: Du faaer ingen Pies i Aften
Han taber ellers ikke alt hvad han har hos sig hver Aften; men
at Selskabet jo har en god Malke-Koe i ham, det kan jeg nok
merke, thi de har nogle Gange fulgt med ham hiem, og kaldt
ham sin hiertens Ven. Og den Talemaade holder jeg for, be¬
tyder saa meget, som en stakkels Nar, der gierne taber sine
Penge, og lader sig misbruge til alle Ting.
Den 6te. Var Bal paa den store Sahl. Jeg merkede
at der bleve sluttede mange Venskaber; skulde samme kun ey i
Morgen blive ophævede igien. Hovedpine og Gield kan jeg
aldrig troe, at nogen paadrager sig ved at komme til mange
Baller. Det er et lystigt Levnet at dandse; og jeg troer ikke, at
nogen Dandsemester kan blive bedrøvet.
Den 7de. Denne Aften lyste jeg atter en Person hiem
fra Spille=Selskabet. Han var ikke saa taalmodig, som Lu¬
sorius ved sit Tub. Ney, han bandede hele Veyen, og gik til
