var ingen Svensk.
Stugs i det ringeste med nogle Tusind Dievle, endskiønt han
Den 8de. Atter Glæde paa Færde. Enkens Søn hiem¬
kommen fra hans Udenlands=Reyse, Han har været borte i
tre Aar, og sat sin Fæderne=Arv overstyr. Men nu bør han og
have Fortrin for de andre. Baade hans Moder og Systre
vaagede hele Natten for at høre paa hans Reysebeskrivelse, og
for at beundre hans nye Skabning. Han er bleven et gandske
andet Menneske. Han reyste bort med en stor Hat, og den,
han har ved sin Hiemkomst, er gandske liden. De Klæder sid¬
der dog meget nættere, som syes udenlands, end de, som vore
egne Skrædere syer. Din Kiol er jo ligesom en Sløye=Kiol,
min Søn! sagde Moderen: Ak Mama: sagde han: det er
nu den høyeste Mode.
Den 9de. Meget angenemt Veyr. Denne Aften hav¬
de jeg ret min Fornøyelse af de mange Folk, som spadserede
paa Gaderne, men i sær af et Par, som uden Tvivl vare blev¬
ne forlovede paa det sidste Bal. Jeg gik bag efter dem op ad
Gaden, og hørte, at de giorde Beregning over deres tilkom¬
mende Lykke, og hvorsnart deres Bryllups=Dag skulde være.
Saa meget hørte jeg nok, at han sagde: det vil nu et andet
Aar komme an paa, at vi kan faae en god Gevinst i Lotteriet.
Ja, sagde hun: Gid vi maatte vinde den høyeste Gevinst i
første Classe! Det skal jo trekkes om en Maaned?
Den 10de. Atter angenemt Veyr og Spadseregang.
Jeg hørte en Deel, som smaasuakkede om, at de en af Dagene
vilde begive sig paa Landet. Den Talemaade troer jeg vist, skal
i visse store Stæder betyde saa meget, som at absentere sig en
Tidlang, saa Creditorerne ikke skal vide, hvor man er.
Den 11te. Endnu vedvarede det smukke Veyr og
Spadseregangen. Adskillige, som mødtes, snakkede længe
sammen baade om Capital og Rente. De ere lykkelige, tænkte
jeg, som kan faae Capitaler at laane, men de ere dog lykkeli¬
gere, naar de altid kan være i Staud til, at udbetale samme
igien; det kan jeg nok begribe.
Den 12te. Gaderne vrimlede ret af Mennesker denne
Aften. Det var dog mørkt; men der ere mange, som har meest
Lyst, at spadsere naar det er mørkt. Jeg saae samme Nat igien¬
nem et Vindue, at en Kiøbmand sad og sluttede sine Regn¬
skabs=Bøger, fordi han agtede at giøre Opbnd. Hans Naboe
lærte Kunsten bedre; han stak de Penge, som han havde, hos
sig; begav sig paa Landet, og overlod til hvem der vilde, at
