slutte hans Bøger, og dele hans Midler. Man snakker
og om, at han bragte adskillige Vahre i Sikkerhed førend
han reyste.
Den 13de. Kl. 10. kom en Pige ud i Gadedøren
og saae sig om. Der var ingen uden jeg i Gaden; men
der kom strax nok en anden. Jeg saae han gik ind; men
jeg saae ham ikke komme ud igien. Kanskee han havde
hiemme der om Natten. Saadanne Ting, spørger jeg al¬
drig om.
Den 14de. Denne Aften blev oprettet et nyt Selskab,
kaldet det skiemtende. Ventelig maae det bestaae af lutter
forstandige Lemmer! thi det er ikke gierne got at skiemte
med en uforstandig. Saadan en kan som oftest ey giøre
Forskiel paa Skiemt og Alvor; men der skal jo dog og væ¬
re en, som skal holde Lyset. Det var imidlertid got for
Patrolskriverne at være Lemmer af saadant Selskab.
Den 15de. Otte eller Ni Fruentimmer, allesammen
meget fortrolige, vare paa engang komne i Besøgelse hos
en Madame. Man maae ikke tænke, at Naboerne først, og
siden de, som boede længer borte, bleve igiennemheglede i
deres Caffe=Discours. Ney de talede ikke om andet, hele
Aftenen, end deres Mænd og Piger. Deri var jo intet
ondt, naar de ey talede andet end got om dem
Den 16de. En meget net og let Person, i Selskab
med to andre, havde meget travelt, med at fortælle dem
sit Levnets=Løv. Jeg merkede, at han fandt selv en særdeles
Fornøyelse i Fortællingen, som var om lutter Ungdoms
Udskeyelser, og han synes at paastaae de andres Beundring,
og bifald, naar han alt imellem Fortællingen loe og raab¬
te: var det ikke ret, var det ikke artigt? Om deres Taus¬
hed skulde tilkiendegive Beundring eller Foragt, skal jeg ey
kunde sige.
Den 17de. Klokken 11, kom en Madame hiem fra
Selskabet. Der blev strax efter en forskrekkelig Allarm i
Huset. Madamen savnede nogle Ting, og beskyldte Pigen
for at have taget samme, som og grædende tilstod det
Strax vilde hun have hende i Tugthsiset; men Pigen bad
for sig, og sagdet: at Fanden havde viist hende Nøglerne.
Denne Bekiendelse formildede Madamen; thi i hvor oeco¬
uymisk og ordentlig hun er i alle Ting, saa har hun dog
den Vane, at hun ofte reyser ud, og lader alle Nøglerne
