Viinhuset, og tumler ung hiem med ham til den Gamles Glæ¬
de, for at være hans Alderdoms Støtte=Stav. Den allerdey¬
ligste Datter lærer i største Hast alle hendes deylige Moders
Manerer, og inden stakket Tid overgaaer sin Mama. Kierlig¬
hed til det hele Menneskelige Kiøn som læser Patrollen, for¬
binder os til at meddele følgende Døde=Liste. Det er allesam¬
men Folk, som har gjort det almindelige Væsen mange ubeskri¬
velig store Tienester, og som efter Døden har forhvervet sig en
udødelig Berømmelse. De stege alle op til det høyeste Trin af
en Ære-fuld og Jis=graae Alder. Deres Forstand skulde kom¬
me til fuldkommen Modenhed. Den kom og dertil, og deres
Bedrifter vidnede om den ypperligste Anvendelse af deres høye
Erfarenhed og deres gamle Kundskab om Ondt og Got. Deres
Ungdoms Dyder naaede med Aarene den høyeste Fuldkom¬
menheds Grad. Jo ældre disse uskatteerlige Folk bleve, jo
giennemdrevnere bleve de, at udføre deres Dyder, og jo høyere
deres Erfarenhed steeg, jo kunstigere lærte de at indrette og
bruge deres Liv. Ved deres herlige Bedrifter har de beviist
Sandheden af de Gamles vel betænkte Regel:
Hvoraf for første Gang et Kar inddrukket bliver,
Deraf det siden Lugt bestandig fra sig giver.
Af deres korte Levnets-Beskrivelser vil Læseren selv kunde
dømme, om vi vel med en god Samvittighed kunde dølge disse
følgeværdige Mønstere for den kiere lærvillige Ungdom.
Hr. Ubekymret, som i sin hele Lives Tid var tutet og
fattedes intet. Han søgte aldrig om at blive noget; thi han
bildte sig ind, at der faldt Arbeyde og Besværlighed ved alle
Embeder og Bestillinger, og vidste ikke, at man meget vel kan
have et Embede, uden at forrette det. Jo mere Embedet iud¬
renter, jo lettere lader sligt sig giøre. Men han var nu ikke der¬
for; thi han behøvede intet Embede, ved det han havde Midler
og fattedes ingen Ting., Var han ikke et stort Exempel paa
Nøysomhed? Hvilken rig Mand vil ikke gierne have et feedt
Embede? Men det var hans Sag at leve uden Bekymring, og
derfor blev han 111 Aar gammel. Man maae dog ikke tænke,
at han slet ingen Bekymring havde. Jo vist havde han! Han
ordinerede selv sin Kiøkken=Seddel, og var tidt meget bekymret
for der var ikke flere Forandringer paa Soeser i Kogebogen.
Han lod undertiden Aviserne læse for sig, naar han gad være
over at høre derpaa. Gift var han ikke, thi han kunde ikke lide
Fruentimmer. De forkorter Menneskenes Alder, sagde han:
saa tidt man talede til ham om Giftermaal. Han havde den
Lykke at see sin Gravskrift og Liigvers førend han døde, som
hans Broder=Søn maatte bestille ham hos Bye=Poeten, og
han lod samme giøre om igien to Gange, fordi han var ikke roest
