nok i de første. Broder=Sønnen blev efter Testamente hans
eneste Arving, dog paa de Vilkor, at han aldrig skulde gifte sig.
J hans Liigvers er han berømt for en god Borger i Republiken
og for alle de Dyder, som noget Menneske har havt og mang¬
let. Om han selv havde opsat sin Grapskrift, kunde han ey
roest sig mere.
H.. Hygin, en Sanger. J sin Ungdom tildrak han sig
en giennemtrængende Bas, og sang og drak saa længe han leve¬
de, og begge Deele med lige Styrke. Ved den ypperlige Viin
nærede han sine Leve=Aander, og styrkede dem i mange Aar;
men tilsidst maatte han, af Mangel paa Penge, drikke Bræn¬
deviin. Han blev dog 110 Aar gammel: saa det maae nok ikke
være sandt, som Docterne siger, at sterk Drik forkorter Livet.
Hr. Ladgaae. En Mand, som i al sin Tid var vel til¬
freds med sig selv. Han loe ey allene af alt hvad han hørte og
saae, men endog af alt hvad han selv talede, Han bildte sig ind,
at naar han gik bort fra et Selskab, saa var der ingen Fornøy¬
else siden; thi hvor han var, der var Latter. Om nogen havde
sagt ham, at hvo der iblant Selskabet loe, beloe just ham selv:
saa havde han ikke troet det. Han havde vist nok levet endnu,
dersom han ikke havde leet sig ihiel, den sidste Gang han var
i Selskab, og det over et af sine egne tykke Jndfald. Han loe i
alt i 105 Aar og nogle Maaneder.
Hr Ziffer, en Regnemester. Denne Mand havde været
gandske fuldkommen, dersom han ikke havde havt en eneste li¬
den Feyl. Han foragtede alle andre Folk. Men dertil havde
han sin Aarsag; thi han holdt sin Kunst for den største i hele
Verden. Efter hans Tanker var enhver uværdig til et Embe¬
de, som ikke var en Regnemester. Han vilde alle Mennesker
skulde være Regnemestere. Slige Følk tilskrev han alle Opfin¬
delser. Selv opfandt han en krum Stræg i Devisionen, for
den, som hidindtil havde været i Modeg. Han spiste og drak i
Optælling. Han tælte naar han gik, og drømte om Tall. Han
taled og skrev aldrig om andet end om Tall. Han gjorde engang
et Project, at intet Fruentimmer maatte giftes, førend hun
havde aflagt Prøve paa sin Færdighed i Regnekunsten. Han
udregnede hvor stor Fordeel Verden kunde aarlig have deraf,
om alle Fruentimmer kunde regne, og med samme Udregning
belagde han Projectet. Men det gik ind igien, til stor Lykke for
alle Fruentimmer. Dog var det Skade for Verdens Fordeels
Skyld. Han var ikkun en fattig Mand, men det var ikke hans
Skyld; thi han havde gierne vildet være rigere. Naar han vil¬
de undertiden giøre sig en Fornøyelse, saa overregnede han sin
Formue; først den, som han virkelig eyede; dernæst den, som
han havde kundet forhverve og blive Eyer af, dersom Verden
