tige Aander kunde sige ham, hvad Fogeden baade giør og
ikke giør, og faae Herren ey med meer end hundrede Øyne
Skovfogden paa Fingre, troede han, der neppe blev hun¬
drede Træer i Skoven. Mange Mercurn slaaer meere Liid
til disse Vagtholdere end til de accurateste Bogholdere.
Hvor mangen brav Koene maatte afbryde sin Morgen=Søvn
og spilde sit Aften=Selskab, dersom disse troe Vægtere ikke
satte hendes Sind i Rolighed? Med eet Ord: Uden disse
frygtede Croesus selv for Bettelstaven, og skeer det, hand
frygter for, mon hand da giver dem Skylden?
Moralen og Sædelæren har ey heller liden Under¬
støttelse af denne rare Videnskab. Lasterne bliver derved
hæmmede, og enhver seer sig nok for, at de muntre Sel¬
skabe ey skal lee paa hans Bekostning. At Mamsii Geedeti¬
taae, som sidder for sig selv, ey tager for sig selv. At Ma¬
dammens Kokkepige er frie for Natte=Besøgelser af Kudsken
i Naboelanget: At Mester Knap lader ingen Fattige gaae
bedrøvede fra sin Dør: At Mons. Suge aldrig afviiser
Tavlerne i Kirken med et Nik: At Gallesyderens Koene og
Pige ey endnu ere lemlæstede: At Joseph Eyegods Pande
har endnu sin naturlige Skabning: tilskriver jeg altsammen
mine Heltinder meer end nogen anden. Hvorvidt saadanne
Dyder ellers kand giælde, er ikke min Sag at undersøge, det
overlader jeg til hine strænge Moralister. Vilde de sige, at
denne Videnskab snarere anfører til Hyklerie end til den
ægte Dyd, da spørger jeg; Hvad vindes ved at hykle?
Post=Bud, der i Grund forstaaer deres Videnskab, ere alt
for lydhørende, alt for alseende til at den mindste Feyl skul¬
de skiules for deres Opmærksomhed.
Endnu een Fordeel, som denne Videnskab medfører
Den er et herligt Middel baade til at stifte og at vedligehol¬
de Venskab. Hvad knyttede vel det fortroelige Venskab
imellem Madame Interesse og Madame Novelle? Intet
andet end denne Videnskab. Hvad ophævede det? Intet
andet end Mangelen af denne Videnskab in praxi.
Enhver retsindig Patriot maatte da kiedes ved at leve,
om denne gyldne Konst uddøede af Fædrenelandet. Og er
det enhvers Pligt at giøre sit til at fremme Landets Ære og
Gavn, bør jeg ikke da, som en nidkiær Patriot giøre mit?
Mine Bestræbelser skal da være mine Heltinder opofrede, og
mit anbetroede Pund vil jeg anvende paa deres Konst, hvis
