3) Hvad hun har erfaret om hans hidindtil før¬
te Levemaade, og hvo der har givet hende Efterret¬
ning derom?
Sv. Hun har ikke erfaret andet end meget got og artigt
om ham, og det har en gammel hæderlig Matrone for¬
talt hende, som har bragt hende adskillige Breve fra
ham. Den ømme Kierlighed, hun har til ham, har
ikke tilladt hende at spørge andre ad om hans Opførsel;
thi de kunde maaskee sige hende noget ubehageligt, som
hun ikke gad høre, og dette veed hun, at ingen bliver
lastet, førend han skal giftes.
4) Om hun nogen Tid selv har fundet Leylig¬
hed, at sette ham paa Prøve i et eller andet Tilfælde,
i Henseende til hans Dyd, Forstand, og for alting i
henseende til hans Pestandighed i=Kierligheden, og
hvad hun derved har opdaget?
Sv. Ja, hun har adskillige Gange havt Leylighed dertil,
naar hun har spadseret med ham i Maaneskin om Afte¬
nen, da han har sagt hende saa mange artige og fornøye¬
lige Ting, at hun gandske vist veed, at han er dydig,
og at han er forstandig, derom tvivler hun ikke, siden
han kan pynte sig saa net. Hans Kierligheds Bestan¬
dighed har hun Prøver nok paa; thi han har nogle
tusinde Gange tilfvoret hende en ævig Troskab.
5) Hvad hun kan bringe ham til Medgift?
Sv. Det vil beroe paa hendes Forældre. Selv har hun
adskillige smaa Kostbarheder, som hun allesammen vil
skienke ham.
6) Hvorfra N. N. tænker, at forskaffe saavel
hende som deres Tyende og tilkommende Børn, den
fornødne Underholdning?
Sv. Derom har hun ikke spurgt ham; thi hun har ikke
tænkt derpaa. Hun er og forvisset, at de faaer sagte
Underholdning, naar de kun kan være saa lykkelige at
komme i Ægteskab sammen; thi de vil lade hver Dag
have sin egen Plage.
7) Hvor stor han har angivet hans Formue
at være?
Sv. Han har ikke talt et Ord derom, endskiønt hun veed
nok, at andre Friere pleyer at giøre det. Men Frieres
