Sv. Hendes Skiønhed har gandske overvundet hans
Hierte, og bevæget ham til at skienke det til hende, og
han er vis paa, at mange ville misunde ham sin Lyksa¬
lighed. Han saae hende første Gang i Templen, hvor
deres Øyne mødtes; og siden saae han hende i den offent¬
lige lystige Forsamling, hvor han fandt Leylighed til at
tale med hende, og sige hende sit Hiertes Tanker. Han
lærte da at kiende hende meget nærmere end i Templen;
og han maatte havt et Steenhierte, om han ikke var
bleven forelsket i hendes deylige Ansigt og uforlignelige
Person. Det, som han ellers blev allermeest forelsket
udi, var hendes fyrige sorte Øyne og indtagende Smiil.
Aldrig kan noget Fruentimmer smile behageligere, end hun.
3) Om han har udforsket hendes Gemyts-Egen¬
skaber, og hvorledes han har fundet dem?
Sv. Ja vist har han. Han merkede ved allerførste Sam¬
tale, at hun havde et meget eyegot Gemyt; og han har
stedse siden fundet hende saa kierlig og saa forelsket i hans
Person, at han spaaer sig det lyksaligste Ægteskab.
4) Hvor meget hun har lovet, at bringe ham
til Medgift? og om han vil blive hende troe, ifald
hans Regning herudi skulde slaae ham feyl?
Sv. Han har ikke engang tænkt paa nogen Medgift; og
han troer, at alle ret forliebte Folk ere herudi sindede
ligesom han. Jmidlertid haaber han dog, at Medgif¬
ten skulde blive temmelig anselig, siden hendes Forældre
staaer sig got; men skulde hans Regning derudi slaae
feyl, forsikkrer han dog at blive hende troe, og det saa
meget mere, som han forud seer, at det er ham umue¬
ligt, at indtages af nogen anden, da hun er saa ugemeen
deylig.
5) Hvor stor hans egen Formue er?
Sv. Han har eyet en anselig Arv; men han har misset
den ved adskillige ulykkelige Hændelser i Spil. Jmd¬
lertid er det endnu ikke bekiendt, saa han tænker gandske
sikkert inden Brylluppet at sette sig i god Stand ved sin
Credit; eller maaskee vinde sine Penge tilbage igen.
Dog, om det sidste mistvivler han mestendeel, siden han
veed, at hvo der skal være lykkelig i Giftermaal, er gier¬
ne ulykkelig i Spil.
