seende til det, som han foregav at have lært eller erfaret.
Var han ukyndig i allehaande gode Indretninger i Huus¬
væsenet, saa skulde ham derudi gives Underviisning af en
eedsvoren Huusholder; og uden at have erholdet hans
Attest, maatte han ikke faae Frihed at gifte sig. Nu bru¬
ger man ikke alle disse Ceremonier eller Omsvøb; men gaaer
lige til Sagen. Enten han eller hun forstaaer at holde
Huus, opdrage deres Børn vel, og nære sig redeligen,
derom spørges ikke, thi saadant anseer de fleste nu omstun¬
der for ubetydelige Ting.
Skiebnen.
iblant den gemeene Mand.
D¬
en gamle Pebersvend, Jeronimus, som længe
Forgieves friede med alle sine Penge,
Blev dog omsider gift, og saa lyksalig var
At han i Ægteskab blev til en Datter Faer.
Han Glutten kysser tidt i ti samfulde Uger,
Og den op til sit Bryst af lutter Glæde knuger
Men Døden Pigen tog. Hun døde af et Slag.
Det for Jeronimus var en gienvordig Sag.
Den kolde Sveed sprang ud. Hans Arme bleve slappe.
Hans Hierte fandtes knap i Brystet meer at klappe.
Strax alle hiulpe til at bringe ham i Roe.
En bragte Tøfler frem. En anden tog hans Skoe.
En trak hans Strømper af. En anden Bindet løste.
Den tredie med Vand hans Ansigt overøste.
Den fierde efter Jld sprang Hovedkulds afsted,
Kom Haar og Salt derpaa, og røgte hannem med.
