Han havde samlet sig meer end man kunde vente.
Da Gaarden var betalt, saa satte han paa Rente
Syv Snese Daler i en Posekigers Huus.
Hans Kone og min Mand de havde drukket Duus.
Jeg dette regner dog min Mand til intet Lyde;
Han er et ærligt Blod og from oprigtig Jyde.
Hans Fakr og hendes Faer de vare Naboer;
Kanskee hun været har iblant hans Kierester.
Sligt mig ey hindre kan; jeg derom aldrig spørger,
Jeg kun for Husets Gavn og fælleds Beste sørger:
To Stykker Lærret jeg om Aaret gierne giør,
Saasnart jeg treffer Kiøb paa god Rakitsker=Hør.
Got Linnet i et Huus er rarere end Penge.
Gud bedre fattigt Folk, som har kun uldne Senge!
Men, som jeg vilde sagt, min Søster=Datter Boel
Hun sad forleden ved sin Ramme paa en Stoel.
Der kom da hende paa, en usædvanlig Hikke:
Thi sprang hun hastig op, gik hen og vilde drikke.
Et deyligt Hollandsk Kruus, med kunstigt Sølvlaag paa,
Det maatte stedse fuldt af Øll paa Bordet staae.
Hun havde forhen tidt det taget selv og drukket.
Det mangen Gang var stødt, men aldrig blevet sprukket;
Hun tog det ogsaa nu af Bordet ned, og drak;
Men i det samme hun slap Laaget til, det sprak.
Min Søster i sit Brev omstæudeligen skriver,
Hvorledes sligt gik til. Hun Fanden Skylden giver;
Men min Religion er af et andet Slags:
At give Fanden Skyld det er saa gammeldags.
Hun, eller nogen Siel skal aldrig mig afpræke,
Det jo beskikket var, at Kruset skulde sprekke.
Den anden Paaske=Dag, kan jeg erindre nu,
Jeg selv kom til Fortred, og slog et Glas i tu.
Nu kan jeg sige Dem, jeg omgaaes høyst forsigtig
Med Glas og Porcellain, hvortil enhver er pligtig,
Og altsaa veed jeg vist, det havde aldrig skeet,
Jfald det havde mig ey været saa forseet.
