Jeg har spurgt, at andre har kiørt saa deyligt i Kane
uden omkring Byen. Hver Gang jeg nu hører en Biel¬
de, springer jeg til Vinduet, i Tanke at det er kiere
Svoger og Kone med Deres Kane. Og i denne Tanke
forbliver jeg, Allerkiereste Svogers &c.
P.S., Skrevet i største Hast.
SSvar:
Kiereste Svigerinde!
Det giør mig hiertelig ondt, at jeg ikke kan contri¬
buere noget til kiere Søsters Livs Forlængelse, ved at
efterkomme Deres Forlangende, og møde for Deres Dør
med min Kane. Deres Søster, min Kone, er ikke at
overtale til at tage ind til Byen paa denne Tid, saasom
der spilles ingen Comoedier, og jeg har meget ondt med
at holde Livet i hende, formedelst Mangel paa denne For¬
nøyelse. Hun er for nærværende Tid meget syg, og hun
siger, at hun ikke kan leve uden Comoedier, Hun er der¬
over meget tungsindet, og Avindsyg, saa at der er næsten
Tragoedier i mit Huus hver Aften. Jeg læste kiere
Svigerindes Brev for min Kone, men hun faldt i den
største Forundring over, at De ikke kunde leve, uden at
kiøre i Kane. Hun svor og paa, at hun ikke vilde kom¬
me afsted som et Klokke=Faar, som man henger en Biel¬
de eller Klokke under Halsen paa. Mig tykkes derfore,
det var fornuftigst, at skikke sig i Tiderne, og med Taal¬
modighed opsette nogle bekostelige Fornøyelser, som dog
maaskee meere forkorter end forlænger vor Levetid. Jeg
forbliver &c.
Anmærkning: Disse to kiere Søstre har meget
vigtige Aarsager til at leve, og ligesaa vigtige til at døe.
Disse Breve ere vi kommet over ved en meget besynderlig
Hendelse; dog paa en lovlig Maade. Navnene har vi
ikke villet anføre, for ikke at røbe disse to høystbeklagelige
Søstre.
Adskilligt Udenlands Nyt.
En ung Gilli i Phrygien vilde, ret ligesom en
opirret Biørn, en Aftenstund mafsaerere og nedhugge alt
hvab ham forekom. En gammel ærlig Pamphylier, som
