Handelen meere, gorde alting i rede Penge, og jeg fil
3000 Rdlr. til min Arvepart. Næste Aar derefter blev
jeg dimitteret af Skilen, og besad saa stor Lærdom, at
man haabede, at jeg net op kunde slippe igiennem dermed
ved Academiet. Dog alligevel fik jeg et meget ypperligt
Testimonium fra Skolen. Jeg blev Student med et stolt
Mod, og storagtigt Sind, og naar jeg læste mit Testimo¬
nium igiennem, som jeg dog neppe forstod, kunde jeg ikke
andet end fatte det Forset, at blive en Bisp, eller Doctor
Theologiæ, eller og i det allerringeste Provst. Jeg ansaae
med foragtelige Øyne alle Landsbye=Præster, Skolelærere,
Degne og Klokkere, og jeg giorde gandske lidet af mine
Professorer. Jeg kan just ikke sige at jeg var ret liderlig,
eller gandske doven, men dog alligevel satte jeg mange Pen¬
ge til, og lærte dog ikkun lidet.
Da jeg havde været
to Aar Student, reyste jeg til min Moder, som overtalede
mig til at lade mig høre, det er paa anden Dansk, at præ¬
dike. Jeg bad da en af mine gode Venner at giøre mig en
Prædiken. Jeg havde en god Hukommelse, og jeg præ¬
dikede med min k ere Moders, og alle hendes gode Venin¬
ders største bifald. Ja, min Mdder gjorde 4 Tørklæder
gandske vaade af lutter Glædestaare, under Prædikenen.
Ak! sagde alle disse fromme og fornuftige Matroner: lille
Peer vil blive en rar Præsi, han vil gandske vist komme til
at hede Mester Peer. Jeg reyste derpaa til Universitetet,
eller rettere til Hovedstaden igien. Kort derefter døde min
Moder, da jeg igien arvede noget anseeligt; men efter 3
Aars Forløb, skrev min Curator mig til, at han vilde sen¬
de mig de sidste 200 Daler, og saa maatte jeg see til, hvor¬
ledes jeg videre kunde ernære mig i Verden. - Dette
Brev satte mig i stor Eftertanke; dog befindede jeg mig
strax igien, og holdt for, at jeg dog vel ikke skulde komme
til at sulte ihiel i Verden Jeg besluttede at holde noget
sparsomt Huus, og derfore forlod Hovedstaden, og for¬
føyede mig til min Morbroder, hvor jeg en Tidlang, som
en Giest, havde alting frit. Paa denne Tid døde just
Provsten der paa Stedet, og nu saae jeg mig i Tankerne
allerede kaldet i hans Sted. J denne Indbildning gik jeg
til Kirkens Forstandere, og giorde Ansøgning om denne
Tieneste, men de loe af mig med en Slags Foragt, og
