og forestillede mig Urimeligheden i min Ansøgning. Her
er jo, sagde de, saa mange gamle og velfortiente Præster her
i Byen, og det vilde jo være en stor Uret, om man vilde
gaae dem forbie. De skal allesammen avancere, og følgelig
bliver kun det ringeste Gestlige=Embede ledigt, til det kan
de tillige med andre indfinde sig paa Prøve. Men jeg for¬
trød overmaade meget paa dette Tilbud, og sagde med en
temmelig trodsig Foragt, at det var mig ikke om at giøre,
at tage imod saa ringe en Plads. Jeg blev i den Hen¬
seende virkelig forfærdelig vreed paa Stadens Øvrighed.
Efter nogle Ugers Forløb, spurgte min Morbroder
mig ad, hvad jeg nu vilde fange an; thi for intet kunde
han ey længer underholde mig; men dersom jeg vilde in¬
formere hans Børn, vilde han give mig frie Logement,
samt frie Mad og Drikke. Endskiønt jeg havde tænkt, at
min Morbrøder maatte holde sig det for en Ære at have
mig i sit Huus uden at forrette noget, maatte jeg dog, da
jeg overveyede mine Omstændigheder, tage imod dette Til¬
bud, men begyndte hemmelig at fortryde, at jeg ey tog
imod den forhen ommeldte mindste Tieneste, saa kunde jeg
dog have havt Haab om med Tiden at blive Provst.
Min nærværende Tilstand begyndte at blive mig alt mere
og mere forskrækkelig. Jeg meldte mig allevegne an, hvor
jeg hørte, at der var noget Præste=Kald ledigt; men fik
intet, eftersom der altid vare andre, som af tilstrækkelige
Til min Trøst blev
Aarsager bleve mig foretrukne. -
forrige Provstie atter ledigt. Jeg havde nu gandske slaaet
det af mine Tanker at blive Provst. Men nu søgte meget
ydmyg om den mindste Plads, som ved denne Forflyttelse
blev ledig. Uagtet min forrige Stolthed var dog Forstan¬
derne saa fromme, og ey aldeles afsloge min Ansøgning,
men tillod mig at giøre Prøve tilligemed andre. Jeg var
da saa uheldig, at denne Prøve ikke holdt Stik, og fik til
Svar, at jeg skulde beflitte mig paa at lære noget, førend
Min Morbroder blev nu
jeg søgte om at blive Præst.
ogsaa kied af mig, og viiste mig Dørren, saasom hans Børn
intet lærte under min Jnformation. Jeg var fuld af For¬
tvivlelse, og slog det nu reent af mine Tanker nogen Tid at
blive Præst. Derimod besluttede jeg, at ville være en
Skole=Karl; men jeg havde ved mine forrige Prøver samlet
