mig saa megen Forstand, at jeg ey vilde søge om nogen
Plads ved et stort Gymnasium; men derimod besluttede
jeg fuldt og fast, at vilde være Rectot i en af de smaa
Skyler. Der blev just saadant et lidet Rectorat ledigt.
Jeg søgte derom, og giorde Prøve derpaa; men i hvor
ringe denne Plads end var i mine Øyne, fandtes dog man¬
ge dueligere dertil end jeg, og jeg til min største Ærgrelse
udstod ved denne Prøve den største Spot og Skam. (Saa¬
ledes gaaer det, hvor det kommer an paa en Prøve.)
Min Morbrøder vilde nu ikke have mig meere i sit Huus;
men da han var kiendt med en Forvalter paa en rig Herre-
mands Gods, bragte han det saa vidt, at Forvalteren an¬
tog mig til sine Børns Jnformator. Han gav mig 15 Rd.
Aarlig Løn og en heel Krone i Nye=Aar, samt frie Under¬
holdning. Jeg havde nu ladet alle storagtige og hov¬
modige Tanker fare, og beqvemmede mig til alting, hvad
det endog skulde være. Foruden mine Skole=Timer, som
jeg meget flittig passede paa, havde jeg at bestille med ad¬
skillige Huusforretninger. Jeg huggede Brænde, jeg
gjorde Kuste, og i Slagtertiden Pølse=Pinde; om Høsten
saae jeg ogsaa til med Arbeyderne, og gik min Principal
særdeles flittig til Haande, hvilket han ogsaa skiønnede paa,
og giorde langt meere af mig, end af den allerlærdeste Mand.
Jeg blev i fem samfulde Aar i Tieneste hos ham. Ende¬
lig blev Skoleholder Tienesten ledig i samme Bye, og det
kostede min Principal ikke meere end et eneste Ord til Her¬
remanden, saa fik jeg samme Tieneste. Her udi Byen ere
nu alle meget vel tilfreds med mig, saa nær som Præsten.
Paa saadan Maade er jeg nu endelig kommen i Rolighed,
og har giftet mig med en ret trivelig Bonde=Pige. Jeg
har net op saa meget, at jeg kan komme ud dermed til min
Disse ere de foruemmeste
nødtørftige Underholdning.
Omstændigheder af mit Livs og Levnets Løb, og jeg over¬
lader det til Dem selv, min Herre, om De vil lade trykke
dette Brev til Advarsel for nogle Mennesker, som have langt
høyere Tanker i deres Hoveder, end de giøre sig duelige til
Jeg forbliver &e.
at fuldføre.
Neder-Sachsen,
den 1 April. 1566.
Altsaa er dette en Antiquitæt, 200 Aar gammel.
