Til Leje.
Mons. Kikøye, og Jomfrue Staae i Vinduet,
disse ere næst Sødskende Børn, forlanger saadanne Væ¬
reiser til Leje, hvor de kan see ud til alle Verdens 4re Hiør¬
ner; thi ellers falder dem Tiden alt for lang.
Til Kiøbs.
En Abekat forlanges, men den skal kunde snakke.
Bøger og Skrifter.
Uagtet at Verden er opfyldt med Fabler, og man
hver Dag kan faae nok for intet af den Kram, saa har dog
Vedkommende, som har i Sinde, at udgive en heel Hob af
det Slags, ombedet os til en Prøve at bekiendtgiøre
denne
Fabel.
Den ligegyldige Snak.
Ak! bliv hos mig, min hierte Mand!
Mig Tiden ellers falder lang.
Jeg tie maa saa mangen Gang.
Fordi jeg ingen har, hvormed jeg snakke kan.
Saa er Ellmens Ord: O! Hiemme bliv,
Min sødeste og største Tidsfordriv.
Min Allerkiereste! tog Manden til at svare:
Jeg maa jo gaae til Torvs for at indkiøbe Vahre.
Du veed jo vel, at Manna=Brød
Nedregner ey udi vort Skiød.
Jeg stræbe maa, at vi nødtørftigt Brød kan vinde.
Taalmodig Du derfor Dig maa i dette finde.
Elmine raabte, ak! min hierte Mand da løb,
Og mig udi dit Sted en snaksom Poppe kiøb.
Af disse apprvoberede lige Blade, udgaer et hver Onsdag
