Pd., da Oxen ved Indslagtningen vog kun i alt 600 Pd.,
altsaa 500 Pd. Been og ikkun 100 Pd. Kiød. Den gam¬
le daarlige Gnier blev derover fortrydelig, formerede Slag¬
teren en Proces, og forlangte Vederlag, fordi han havde
udsøgt en Oxe til ham med saa mange Been. Man læn¬
ges meget efter Udfaldet i den Sag; De Lovkyndige i
Phrygien er færdig at medne, at Gnieren vinder Sagen,
saasom, han har svoret paa, at han ikke vil spare nogen
Skilling i denne Sag, og Slagteren derimod skal være en
fattig Mand.
En Abhed i Corvey ved Navn Conrad, toede
engang sine Hænder, og imidlertid lagde sin Finger=Ring
fra sig, men da han vilde sette den paa igien, var Ringen
borte. Han lod leede allevegne efter den; men da den ey
var at finde, satte han uden Barmhiertighed Tyven i Band.
En tam Ravn, som løb omkring paa Gaarden, følede Virk¬
ningen af denne Bandsettelse, den lagde sig i sin Rede, og
blev Dag fra Dag alt meere og meere sorrigfuld. Abbeden
fik den mistænkt, man søgte i Reden, og fandt den stiaalne
Ring. Den medlidende Abbed løste Ravnen igien af
Bandsettelsen, og den blev ret frisk igien. Her seer man,
sagde den ærlige Bestefader, hvorledes det gaaer til i Ver¬
den. NB. Dog skal ingen bande sine Tyve; thi saadanne
Bandsettelser har kun Magt og Kraft imellem Abbeder og
Ravne.
Munkene Jsebrod og Allexander fortæller som en
Sandhed, hvorledes en sort Kat i deres Kloster haver an¬
taget sig en Ande=Rede, ordentlig ligget paa Æggene, og
da Ungerne kom frem, viist al Moderlig Omhyggelighed
for deres Opklækkelse, ja, fornemmelig stræbt at anbringe
hos dem sit eget krigerigske Sindclav i Særdeleshed imod
Rotter. Dette Kloster vil altsaa blive gandske reent for
Utøy, naar Katten med Ellingerne passer paa Rotterne, og
Munkene paa Muusene.
Indenlands Nyt.
Der har for nyelig Leyst sig en forskrækkelig Tvi¬
stighed imellem tvende Naboersker. Tretten bestaaer deri:
at den ene paastaaer, at der er meere Fordeel ved at spinde
selv end at lade spinde, den anden paastaaer derimod det,
