Et Fruentimmer har og gemeenlig en større Por¬
tion af Ære=Kierhed end Mandfolk. Dette Kiøn vil gier¬
ne roeses, og det er dem yderligt empfindtligt at blive lastet
endog for ligegyldige ja for roesværdige Ting. En Kone
kan da sielden taale at være udraabt af sine Folk for karrig
og snurfittig, hun kunde gremme sig til Døde, om Snakke¬
Sælskaberne skulde leve høyt paa hendes Sparsommeligheds
Regning, hun smørrer heller sine Folks Tunge, at de kan
løbe glat til hendes Berømmelse. Derimod findes der
Mænd, som lader haant om Folkes Roes, Mænd, som
foragte dette Jordiske, have Afsmag for verdslig Ære, kan
nægte sig alle Verdens Fornøyelser, og forlyster sig eene
ved deres Peuge=Pung. Disse stoere Selvfornægtere ansee
det ligegyldigt, enten deres Folk berømmer eller laster dem;
langt fra at de vil tilkiøbe sig nogen Noes, de sælger heller
alt det, som Almuen kalder et got Navn, for en halv Sk.
at vinde eller spare, og sige med Manden hos Poeten!
Pepulus me siblat, at mihi plaido
Ipse domi, simul ac nummos contemplor in arcd.
Lad Folk kun snakke, jeg er med mig selv fornøyet,
Naar jeg mit Penge=Skrin og Skat kun har for Øyet.
Mag seer heraf lætteligen at naar saadanne
Mænd vilde selv holde Huus, det blev da en langt ander¬
ledes Huusholdning, end den, vore fornuftigste Huushol¬
dersker fører. Dog er min Meening ikke, at alle Fruen¬
timmer ere uskikkede til at spare: Ney! der findes og saa¬
danne Heltinder, som baade har Mod og Forstand til at
knibe Oeconomien saaledes, at baade Mæad, Børn, Piger
og Karle, faae en indkneben Mave. Men naar en Mand
strækker sin Forsigtighed til Kiøkkenet, saa maae man dog
erkiende ham for Mester, mueligt iblandt andre Aarsager,
fordi vore Mandspersoner har grundigere lært de 4 Spe¬
cier, og veed vel, at anvende dem i Huusholdningen: De
kan subtrahere fra Kiøkkenet, og proberer med Addition i
Chatollet, de veed at dividere et heelt Bord Folk med en
lav Divisor, og at Stykket er rigtigt, sees af den Proba,
som ved Multiplicatkonen giøres i Capitalen.
