Snøreliv. Hvo som faaer hende til Kone, bliver ellers
ikke bedragen med hende
NB. Saa langt gaaer denne Fortegnelse. Con¬
ditionerne vare ikke tilførte Maasker de skulde
faaes at vide paa Auctions=Stedet.
Den 5re. Julestuer paa adskillige Steder i Ga¬
den. Disse Julestuer ere ret mange unge Menneskers
halve Liv, men saa vidt som jeg erindrer fra min Ung¬
dom, er der ikke megen Nytte ved dem. Vel springer
de om i Jule=Legene, hvoraf mange just ikke giver Under¬
viisning om Kydskhed; men der er dog ingen Motion
ved saadan Springen, imod den, de faaer paa Baller og
Pikeniker. Øvrigheden har vel forbudet dem at holdes;
men Øvrigheden forbyder saa meget, som derfor alligevel
gaaer i Svang.
Den 6te. Atter Julestuer. Jeg faldt i For¬
undring over mine Medborgere, at de vilde tillade deres
Sønner og Døttre, som vare 13 til 14 Aar gamle, at
følge med Pigerne paa Julestuer; og jeg var saa dristig at
sige mine Tanker derom til en af dem, da jeg næste Løver¬
dag kom og krævede Vægter=Penge. Han smilede og
sagde: Børn skal jo have nogen Fornøyelse, i sær paa
denne Tid, ellers veed de ikke af at det er Juul. Nu
gaaer snart det arme Levnet an for dem igien, at de skal
gaae i Skole. Man skulde neppe troe, at der fandtes
saadanne Forældre, men det er dog sandt.
Den 7de. Denne Aften er jeg vis paa, at
mange 100 Mennesker i Byen vidste hverken hvorledes de
kom hiem eller i Seng. Lige indtil Kl. 2 om Natten kom
en Trop efter en anden ravende igiennem min Gade, som
var alt for snever for dem. Det var, saavidt jeg kunde see,
Haandverksburser af alle Slags Haandverker. De havde
nok vildet jage Julen ud, efter Ordsproget: J Dag kom¬
mer Knud og jager Juul ud; men de havde derover
jaget saa megen sterk Drik i sig. Et Par kom ledende
med hinanden under Armen. Den ene vilde hen til Mu¬
ren paa et Huus; men han faldt i Rendestenen,
hvilket den anden ey, observeredr, men raabte:
Broder! kom lad os gaae! Hiin svarede: bi kun lidt;
det har ingen Hast; jeg ligger her og hviler mig.
(Slutningen følger.)
