undertiden drømmer jeg endog lysvaagen. De vilde
blive de alleruskyldigste Skribentere, om De fortalte os
lutter Drømme; thi Drømme veed dog enhver er kun
Phantasie, og derpaa reflecteres ikke uden i Ammestuer,
og af nogle kiønne gamle Matroner, som i mange Aar
har lagt Mærke til Dem, og ved lang Øvelse ere komne
saavidt, at de rigtig kan udtyde dem. Vel sandt: at
man for nogle Aar siden havde Drømmere nok; men da
det er længe siden, og denne Skrivemaade synes igien,
at komme i Moden, vilde jeg ikke gierne, at mine Her¬
rer skulde være de sidste i denne uskyldige Mode. Jeg
vil derfor fortælle dem en Drøm, som jeg havde forgan¬
gen Nat; vil De (NB. ifald De ikke selv har drømt)
bekiendtgiøre den, og derfor give mig, som De giver
andre, kan jeg sige med Sandhed, at jeg kom sovende til
de 2 Rdlr., men derfor bliver jeg jo dog ikke den eneste,
som er kommet drømmende eller sovende til sin Lykke.
O! gid kun Lykken var noget større, jeg vilde da lee ved
mig selv, om man endog vilde sige: See! der kommer
Drømmeren med sin
Drøm.
Som en, der ikke har gjort nogen synderlig Lykke
i Verden, eller erhvervet sig nogen særdeles glimrende
Stand, var jeg forleden gaaet ud, for at spadsere.
Jeg knurrede næsten ved mig selv, naar en yngre og bedre
aflagt Person kom mig i møde; jeg var færdig at besvære
mig over, at Rigdom, Ære og Anseelse vare saa ulige
derlte her i Livet; jeg ligesom tabte mig selv i og ved disse
Tanker, indtil det behagelige Tusmørke, og omsider den
skumlende Nat overfaldt mig, da en anden Skueplads
langt behageligere end den forrige for Tankerne aabnede sig
for mine Øyne: Himmelen lod sig, saa at sige, see i al sin
Pragt og Herlighed; den utallige Hær af de paa dette
dunkle Himmelblag tindrende Stierner fremstillede et ret
henrykkende Syn for den, som finder Fornøyelse i at be¬
