nemlig, hvem der skulde have Fortrinnet og Rangen,
hvilket gav Anledning til megen Tvistighed og Ueenig¬
hed iblandt dem, ligesom iblandt de Lærde. Gudinden
mærkede dette, og derfor anordnede, at et hvert Fru¬
entimmer skulde tage Rang og Plads, som hun var mere
eller mindre smuk til. Denne Erklæring foraarsagede lige
saa stor Bedrøvelse og Sorg, som Glæde og Fornøielse i
Forsam lingen. Jeg var ret nysgierrig efter at see Udfal¬
det af alt dette; da der i det samme foer en ud fra Hoben,
og som en Furie gik mig lige under Øyuene, og med en
forskrekkelig forbittrede Stemme spurgte mig: Hvad man
havde at sige paa hendes Skiønhed? Jeg blev herover saa
forskrækket, at al denne Skiønhed forsvandt for mine
Øyne; thi jeg vaagnede op i Angest for denne Furie.
Her har De Drømmen. Og oven i Kiøbet vil jeg give
Dem
En Fabel.
Den Hørsommelige Tilhører.
Tibullus hørte Præsten sagde:
Man Korset taallig bære maa,
Om det saa sun
magde;
Ja, Riset. - 1. e paa;
Thi derved vindes Ærens Krone.
Tibullus kyste strax sin Kone.
Af disse approberede Uge=Blade, udgaaer et hver Onsdag
