So viel Kopse, so viel Sinnen!, dette kand jeg bevise
med mig og mine toe Søstre; thi jeg har aldrig havt Lyst
til at gifte mig, derfor er jeg ogsaa endnu ugift; min
ældste Søster derimod giftede sig saa snart hun saae hendes
Lykke, (som hun kaldede det) og fik en brav Mand, omend¬
skiønt det ikke var en Rangs=Person. Men min yngste
Søster kastede med Nakken efter mangen skikkelig Frier,
sigende, at hun aldrig vilde gifte sig med mindre hun
kunde blive Frue. Man skulde vel have tænkt, og i det
mindste tænkte jeg altid, at det just ikke saa lige vilde have
lykkedes hende, men hun havde meere Lykke end Forstand;
ihvorvel hun ikke heller var saa meget taabelig; thi da hun
endnu ikke var sjorten Aar gammel havde hun allerede af¬
rettet hendes Lære=Mestere saaledes at de hverken torde
begynde deres Jnformation eller gaae bort fra hende, uden
med største Ydmyghed at have kysset hendes Hænder.
Dandse=Mesteren var den første som hun viste at bringe
dertil, og det kostede hende ikke megen Umage; thi det
hører jo egentlig til hans Metier; da Spille=Mesteren
derom i en vel overlagt Tale, af hende var erindret, kand
man sagte tænke, at han ikke vilde være mindre høflig end
Dandse=Mesteren (thi det var just hans Svoger) men nu
kom det kun an paa at tvinge Skole=Mesteren, eller hendes
Præceptor; denne gode Mand var meere haardnakket,
men hvad skulde han Stakkel vel giøre? Længe maatte han
høre præludier om Dandse= og Spille=Mesterens skikkelige
Forhold og forstandige Opførsel, som tilsidst blev slutted
med at hver af disse tvende habile Jnformatorer, havde fore¬
slaget visse Præceptorer af deres gode Venner, som vare ikke
mindre af ypperlige Conducter end de selv, heldst meget
habile og velskikkede til at omgaaes med Fruentimmer, og
at hendes Mama længe havde været sindet at antage en af
dem, dersom hun ikke havde forebygget det. Hvad skulde
denne stakkels Mand nu vel giøre? Brødet er kiert, og
man maae giøre meget for at kunde fortiene en Skilling,
hand takkede hende ydmygst for hendes intereession, og for
at viise hende at hans Erkiendtlighed kom af Hiertet, kys¬
sede han hende tre Gange paa hendes Haand: dette var
den første Gang, og efter den Dag glemte han ikke en
