Trang for Penge, skrev han til Borgeren, og bad hannem
paa det venligste, at laane ham en vis Sum, men han
svarede: at det giorde ham meget ondt, at han ikke kunde
tiene ham, da han dog gierne vilde have gjort det, men
at det paa nærværende Tiid var ham gandske umueligt.
Da Tieneren var gaaen bort, sagde Borgeren til mig:
Det var ikke saa taabeligt betænkt; han vilde laane
Penge af mig; See hvor klog han var! Hum! hum!
nu maae jeg lee over hans Venskab. Ney, han skal
ikke narre mig, jeg er lige saa klog som han. Min
Herre, svarede jeg, der behøves ikke saa stor Klogskab
til at behøve Penge, og at begiære nogle af en god
Ven: Ja det er got nok, svarede han, han har vel
hundrede Venner foruden mig, men saae man om han
gik til en af dem? Ney, han veed nok, at de har
bedre Forstand, og han tænker at jeg ikke er saa klog
som de andre. Han tænker maaskee, at de ere meere
tienstagtig end andre, svarede jeg. Ney, sagde han,
jeg er ikke saa lettroende, vel er jeg eenfoldig, men
tænker han at narre mig, saa tænker han feyl. &c. &c.
Dette er Jndholden af min Søsters første Brev;
og med første Post lover hun mig en liden Efterret¬
ning om Konerne i Philadelphia. Dersom dette fin¬
der Læserens bifald, skal jeg oegsaa meddeele dem det
andet ligesaa troeværdig, som hun mig det tilsender.
I det øvrige haaber jeg, og er forsikret om, at man¬
ge, (og de fleeste) hellere læser en Beskrivelse om frem¬
mede Nationer i deres Patroller, end Critiqver; thi
saaledes kalder de det, naar deres Feyl lægges dem
for Øynene, og hvor smettelig er det ikke, naar jeg
kand læse og see, at andre seer mine Feyl lige saavel
som jeg selv, og at jeg ikke er sindet at forbedre mig?
Over
