sterke Kræfter, saa pludselig elskede Jtille et ungt Menneske,
som hverken Naturen eller Lykken havde vildet vel. Saa¬
ledes hævnede den forsmaaede Kierlighed alle de foragtede
unge Mandspersoner. Richard var den, som befaldt
Jtille. Uden ham var det lystigste Selskab som en Arabisk
Ørken for denne muntre Jomfrue. Richard nød sin Lyk¬
ke, og blev ovkrvældet med Kierligheds Caresser af hans
Deylige. Henrykt sad Jtille paa sit bløde Sæde, og saae
ham blive stor, faae Rigdomme, stige op til Værdigheder,
og staae i stor Anseelse hos alle. Enhver bukkede sig for
hendes Gemahl og for hans deylige Frue. Jtille nød hen¬
des Lykke med et fornøyet Sind, og hver Dag tilbød hen¬
de nye Glæde. Hendes kielne og kierlige Gemahl sov i
hendes Arme, og hver Time skaffede han hende en nye For¬
nøyelse. Ømhed, Venlighed og kierlig Kielenhed flød fra
hans Læber; Kierlighed viiste hans Omfavnelser; Yndig¬
hed fremstraalede af hans Øyekast og hans muntre Ansigt;
og Jtille, den lyksalige Jtille, levede i lutter Paradisisk
Lyst og Engelsk Harmonie. Hun beloe hendes gamle Til¬
bedere, som endnu uden Kierester giennemsukkede Staden.
Hun saae hendes gamle Veninder at blive gamle, uden at
nyde lige Lykke med hende, og hun forhaanede de Val, som
hendes gifte Medsystre havde gjort. Hun saae med for¬
agteligt Øyekast til de unge Mandspersoner, som sneeg sig
forbi hendes Stads=Carosse, og af gammel Følelse af Kier¬
ligheden bukkede sig endnu gandske dybt for hende. Jtil¬
le takkede dem med en fornemme Mine, som ledsagedes
af en spodsk og forhaanende Smilen. Nu vilde den præg¬
tige Jtille stige ud af sin Carosse, og faldt i det samme ned
af sit bløde Sæde, hvorpaa hun var falden i Søvn. Hun
vaagnede, og hendes Lykke var en Drøm.
Richard fik virkelig kort derefter et got Embede;
men han fulgte hans naadige Patrons Raad, og forlod
Jtille, som et Fruentanmer han ikke kunde være tient med.
Den stakkels Jtille, hun blev forladt og udleet. Det
var ingen Drøm.
2. Historie om Claveret.
(Denne er os indsendt.)
Mange torde maaskee indbilde sig, at der ligger ik¬
ke stor Magt paa Claverets Historie, og at man derudi
ikke faaer meget smukt eller fornøyeligt at læse. Men Hi¬
storien er alligevel artig nok, endskiønt den er forfattet af
