finde paa dette af sig selv. Han sagde det til den maige
Herres Fader, som hos andre erkyndigede sig om sin Søns
Opførsel, og fik den hele Sammenheng at vide. Han
satte derpaa Sønnen ud unden Fremmedes Opsigt, siden
han af Erfarenhed saae, at Børn almindelig ikke bliver til
noget, naar de gaaer hiemme hos Forældrene. NB.
Papegoyen kunde bande og sværge adskillige Eder. Dens
forrige Herre, havde været en Høvedsmand, og han havde
lært den allehaande smukke Talemaader. Men han skilte
sig af med den, fordi den anvendte en Deel deraf paa ham
selv, naar han lod sine Soldater stille op, og løb imellem
Gelederne, ligesom han vilde dele Prygl ud, hvilket han
dog meget sielden giorde selv; thi hans Lientenant betog
ham Umagen. Forbemeldte Kiøbmand kiøbte den da af ham.
Kiøbmanden har maaskee havt Claveret et Aars
Tid; siden solgte han det til en Virtuos. Denne var en
Mand af et særdeles Slags. Han spillede meget got paa
Claveer; men i sær besad han den Kunst, at forbinde fire
eller fem Satzer med hinanden, og at udføre dem med den
største Styrke. Dette var kun at udsette paa ham, at han
for al Verdens Gods ikke var at bringe dertil, at han
skulde lade nogen høre paa sig, naar han spillede. Vilde
man endelig høre ham, saa maatte man bede hans Kone,
at hun vilde skiule en i Side=Kammeret. Det skede ikke
af nogen Egensindighed; thi han var ellers den tienstag¬
tigste Mand af Verden. Men hans Feyl var, at han var
alt for unidselig. Han var saa undselig, at han ikke engang
kunde spille sine egne Stykker til Ende, uden at støde an,
naar endog hans fortroligste Venner vare tilstæde. Han
døde et halvt Aar derefter, og hans Enke laante Claveret at¬
ter ud til en Kiøbmand, hvis Datter kunde spille temmelig got.
Det var en deylig og over al Maade ordentlig
Pige. Hendes Fader elskede hende og meget høyt. Hun
havde lært hans Livstykker uden ad, og naar hun spillede
dem for ham, saa kunde hun faae af ham alt hvad hun
vilde. Printz Carls Marsch havde indrentet hende en
Fløyels Polonoise med Hermelin under; og for Husar¬
Marschen fik hun engang en nyemodens Muffe. Almin¬
delig spillede hun ikkun for ham, naar han havde spiist.
Paa anden Tid om Dagen var hun ikke at formaae dertil
for alt, hvad man vilde give hende. Hun havde fastsat
2 Timer om Dagen til hendes Øvelse. Naar Klokken slog
10, saa løb hun fra hendes Ramme, og spillede til Klok¬
