ken slog det første Slag af 11. Forsømte hun engang
Klokkeslettet, og spillede 10 Minuter over Kl. I1. saa blev
hun gandske utrøstelig, fordi hun var kommet ud af hendes
Orden. Hun blev retskaffen fortredelig derover. Hun
flængte og kastede den lille Diane fra et Sted til det andet;
ja undertiden græd hun over sig selv, at hun skulde være saa
uordentlig. Hun begyndte heller aldrig før igien at bestille
noget, førend Klokken atter havde slaget; thi hendes Grund¬
setning var: heller intet bestilt, end blive forhindret i Ar¬
beydet, og saa begynde derpaa igien. Det er første gang,
at jeg har hørt denne Grundsetning, og jeg vil ikke troe,
at den skal være sand. Ellers skulde jo Folk hele Dagen
igiennem intet faae bestilt, efterdi de hver Time bliver for¬
hindrede, i sær naar de kommer i Embeder. Saavidt min
Claveerstemmer har fortalt mig, saa skal dette Fruentim¬
mer siden have giftet sig, og hendes Brudgom havde for
sin Lykke en Seddel at takke, paa hvilken han havde afdeelt
hendes Timer. Den Time efter Caffe=Timen havde han
kaldet vacat, og dette havde befaldet Jomfruen saa vel, at
hun havde tilladt ham, at føre sig den Time vacat til Nytte.
Ved dette Giftermaal fik Claveret en anden Her¬
re; thi Jomfruen fik et nyt Claveer til Foræring af hen¬
des Kiereste. Virtuos-Enken leyede det siden bort til en
Student, som studerede Lovkyndighed. Men han lagde
sig mestendeels efter Historien, og bragte det ogsaa derudi
temmelig vidt. Denne Feyl var der ved ham, at han
vilde brovte alt for meget af sin Videnskab. Han begyndte
stedse at tale om Historien, uden at man forlangte det af
ham. Han spurgte og, om man vidste, hvilke Skriben¬
tere der havde skrevet om den eller den Keyser? Naar man
nu ikke vidste det, saa smilede han og sagde: det har jeg
allerede vidst for 6 Aar siden. Taler man med ham om
andre Videnskaber, saa ryster han paa Hovedet, og siger:
Jeg er ingen Elsker af de Videnskaber. Historien er mig
meget kierere. Engang kom han i Selskab med en Person,
som han havde aldrig seet før. Ham giorde han saa vreed
ved sine vedvarende Spørsmaal og bestandige Selvroes, saa
han reyste sig, og vilde gaae bort; men lod sig dog for den
gang stille tilfreds ved en tredie Mands Mellemhandling.
Men da Juristen atter førte sin Historie paa Banen, saa
reyste han sig, og sagde til ham: Hvem anseer J mig for,
siden J giør mig saa mange Spørsmaal? Jeg vil og spør¬
ge eder om noget: Hvilken Keyser havde i Sinde at blive
