spise af hendes grove hiemmegjorte Steentøj; ja jeg hav¬
de nær faaet ondt, da jeg forleden kom for Skade og stak
mit Hoved ind i hendes Fade=Buur. (jeg maa endnu lee
deraf:) Gud forlade min Skræder! Havde Slæbet
blevet to fuldkomne Alen i Længden, havde dog de dum¬
me Bestier til Bønder kundet see det; men forgangen
Søndag var der en Bonde i Vaabenhuuset, da jeg vil¬
de gaae ind i Kirken, og med sin jernskoet Træskoe traad¬
de paa mit Slæb, saa det rævnede fra Ende til anden;
havde det nu havt sin tilbørlige Længde, kunde vel det
blinde Bæst have seet det, og den Ulykke havde da ikke
skeet i Guds Huus. Det er mig plat umueligt at kun¬
de opholde mig her længer med min lille Enke=Pension.
Her kan man og blive Enke til evig Tid. Skaf mig
nogle smukke Værelser i Staden, men de maa være til
Gaden og paa Soel=Siden. Jeg glemmer aldrig Skræ¬
deren og mit Slæb, men forbliver allerkiereste Søsters
Landsbyen den 10 April.
oprigtige og kiødelige Søster
1766
til Døden
Grethe Aprilmaaneds.
Anmærkning: Vi ere færdige at meene, at Grethe
Aprilmaaneds urettelig beskylder sin Skræder for Eenfol¬
dighed. Det ulykkelige Snit med hendes forkortede Slæb
er snarete et Beviis paa, at Landsbye=Skræderne ere ligesaa
fornuftige som Kiøbstæd=Skræderne. Af Skrivelsen og
Svaret skulde man ikke lettelig dømme, at disse to vare
fuldsøstre, dersom de ikke selv skreve sig kiødelige Søstre.
Men hvorledes det sidste ellers er Svar paa det første, seer
enhver lettelig; thi Ane skriver om Hovedet, og Grethe
11271
om Halen.
Det er ellers vel, at der i Kiøbstæderne ere ikke saa
mange jernskoede Træskoe som paa Landet; thi ellers skeete
her vel daglig Hundrede saadanne Ulykker baade i og uden
uuinlik
Guds Huus.
Adskilligt Nyt.
Fra Birkeskov haves denne besynderlige dog til¬
forladelige Efterretning: Da Øvrigheden der i Birkeskov
