ris for nylig udkomne Bog, som lærer det smukke Kiøn de
nyeste og deyligste Maader at lade deres Haar accommo¬
dere paa (Det er en stor Lykke for Ane Maymaaneds.
Han logerer til Tieneste i det brændende Hierte, hvor han
modtager andre smaae og smukke Commissioner, men ikke
for andre end for lutter Skiønheder, og hans egne mon
Frerer. Han agter at være her igien, om Vind og Vær
vil føye, inden Maymaaneds Begyndelse.
J Fald
han ikke selv kan giøre Vind, vil vi ønske ham den, da
vi vil baabe ved den Tid at see de deyligste Virkninger af
hans hiembragte Ladning.
Kan man ikke nu sige med Sandhed, at Farten
aabnes for Alvor, og Handelen kommer i Flor?
Dødsfald.
Fra Arcadien haves denne sørgelige Tidende: At
den hiertens, lille, kiønne, søde, muntre, levende, be¬
levne, venlige, artige, og allerkiereste unge Hyrde Sil¬
vander, der ved Døden er afgaaet i sin lomstrende Al¬
ders 20de Aar, til den største Hierte=Sorg for alle unge
Hyrder og Hyrdinder, som endog har søgt om Tilladelse
thi det er ellers ikke Skik i det Land) at maatte lade
Silvanders døde Legeme anatomere; thi de ventede gand¬
ske vist, at han maatte være ligesaa smuk indvørtes som
udvortes. "Men til alles Forundring faae de, at Hiertet
var aldeles forbrændt og sort som Kull; i Steden for
Lungen laae en stor Pakke af Elskovs=Arier og forliebte
Hyrde Viiser; Leveren var meget stærkk ankommen og tem¬
melig bedervet af de mange og falske Kierligheds Eeder
og Forpligtelser, som han aldrig var sparsom paa; men
det Forundrings værdigste var: at i Hovedet befandtes ikke
ringeste Gran af Hierne; men i Hiernens Sted flød en
tynd Liqueur af allehaande vellugtende Vande. Den
gamle Hyrde Menale har til et velfortient Æreminde,
paa det at hans Jhukommelse ikke for hastig skulde udslet¬
tes, udprikket paa Eege=Bladene over Silvander denne
