Gravskrift.
Silvander, som var ung og smuk,
Og dertil Mester i at krumme, skrabe, bukke;
Som sprang saa let, som Cleons unge Bul,
Som sukket selv, og vidste at aftvinge Sukke;
Ja, som saa søde Triller slog,
At Nattergalen selv for ham var kun et Drog;
Som dandsede saa kunstig, net og let,
At Lammene ey bedre gjorde det:
Som pyntet sig med smukke Blomster=Krandse,
At Florabella tidt for Synet maatte standse;
Som ofte stod for Strøm, for Bæk og Aae,
Og al sin Skabning ret besaae;
Som dannede den gamle Damon om
At, som Actæon, han to Tingester bekom.
See! Den Silvander siger jeg,
(Der mens han levede af Unge elsket var,
Men af de Gamle kun blev anseet som en Nar)
Her ligger maalløs, stiv og bleeg.
Af unge Hyrder og Hyrdinder han begrædes
Jmens den smukke Krop af Ormene opædes.
Det Hierte, som altid stod udi Lys og Lue,
Nu skiules under denne Tue.
O! var det ikke Skade?
At den Silvander døde saa?
Hans Navn dog ikke skal forgaae,
Jmens hans Gravskrift staaer paa disse Eege=Blade.
Føsse agrsterete lgesate attager at har Oadtag
