Fruer paa Paknassus, eller at tiene en nyemodig Rangs¬
Person, og enten er det smukkere at paradere i et Cathedra
med Regentzens Livree, eller paa en Karet med braskende
Klæder? Ja see, Monfrere! til Udfaldet, og døm saa, hvil¬
ket det beste er. En Student gaaer, som Rus, frugt¬
sommelig med en Professor, men naar han, som Attesta¬
tus, har søgt en Snees Skoeleholderier forgiæves; avan¬
cerer han maaskee til Soldat, og i Respect af Apollo bliver
i det høyeste Sergeant. En Laquai derimod, som lader
alting komme an paa Herrens Forsyn, kand leve den Dag,
at hans Forstue vrimler af sorte Sollicitanter. Nu
hine vos!
Studiosi!
Vos hinc, mutatis discedite partibus! eya.
Qvid statis? Nolunt. Atqvi licet esse beatis.
Men giør kun du Mageskifte Monfrere, i stæden
for Bogen tag Børsten, i stæden for Pennen Coiffere=Kam¬
men, og det vil giøre din Lykke. Dog skal du ikke enga¬
gere dig hos større Herre, end du agter selv at blive; thi
hos de store Herrer er der Persons Anseelse, og de vil uden
Tvivl veye Embedet og din Fortieniste mod hinanden: men
smaa Herrer bruge sielden Vægtskaal, men giver paa
Slump: hvormed du var kandskee best tient. Ach! Mon¬
frere! jeg synes allereede, jeg seer dig med en Chapeau pas
under Armen, hav den Student, som tilforn var din Bro¬
der, i naadigst Erindring.
Men maaskee du er ikke ærgierig, du skiøtter ikke
om et Embede, hvor du skal have Bryderie af en alt for
klog Fuldmægtig; som en Hadere af Stædernes kostbare
Forfængelighed vil du heldst være Proprietair, og leve din
Tiid hen i Rolighed paa et smukt Landgods. Ja! saa
maae du tage en langt anden Tour. Den nærmeste Vey
hertil var tilforn en Foged-Tieniste eller Forpagtning, men
nu er det forbi. Siden den Tiid, at Fogeder ere blevne
Forvaltere, holdes de for lykkelige, om de kand blive Ey¬
endoms=Bønder, saa de ere vel større i Postsækken, men
mindre i Pengesækken. Og siden Forpagtere have omskabt
de grønne Vogne til Chaiser og Jagtvogne, lide de ont ved
