Et Huus, hvor Hustruen har over Manden Magt,
Leg af et Eg derinde.
Men om J faaer en Mand at see,
Der fører i sit Huus fuldkomment Herredømme
Forær ham een af Hestene.
Jeg vædder, at J først skal Egge=Kurven tømme.
Jeg da vil haabe, J ei Eder skal, som før
Beklage for Ulykke,
Men lære, saasom det sig bør,
Taalmodighed, endog i dette Stykke
J sær, naar J ei seer min Laura meere slem,
End andre hendes Naboe=Qvinder,
Som, hvordan man end handler dem,
Man best med Taallighed og Taugshed overvinder;
Men mister J først Hestene,
Skal efter Eders Forestilling,
Skilsmisse mellem Jer og Laura rigtig skee
Og af Medgivten Jeg ei have vil en Skilling.
Leander dette vel anstod.
Det Hundred var mod Een, han tænkte let at vinde,
Han fattede et got og muntert Mod,
I Haab hans Sorg nu skulde plat forsvinde.
Han biet ei, blev glad i Sind og Siel.
Karethen færdig stod, og Hestene til rede.
Han Svigerfaderen fik neppe sagt Farvel.
Og derpaa steeg til Vogns med Glæde.
Fra Harm han tænkte sig alt løs at have slidt,
Og lod sig, om en Stund indbilde,
At blive Hestene, saavelsom Konen, qvit,
Den Lykke han ikkun i Verden ønske vilde.
Det strax var¬
Holdt: ved første Gaard
Leander hæftig bliver skræmmet;
Thi Konen slog Allarm, og raabte inden for:
Hej! Mand! til Dørren spring! vær snart! der kommer
Fremmed.
Her lagde han et Eg, som han af Kurven tog,
Foer bort, om intet meer han sig bekymre vilde.
J fleere Huuse det ei bedre sig tildrog.
