kan giøre sig: Ney! dette Intet havde Figur og altsaa
Materie, og opvakte næt op saadant et Begreb, som Virk¬
ningen af en Coiffere=Kam og en Skræder=Sax kan give
os. Men her forstaaes saadant et Jntet, der er en Man¬
gel af en Virkelighed, som kunde være tilstæde; af dette
Slags var ommeldte Karet=Fylding. Jeg vil sige, hvem
det var, det var Hr. Daarlighed. Enhver seer da, at
det var Jntet; thi Daarlighed er jo ikke andet end en
Mangel af Klogskab, følgelig Intet. Jkke desmindre
saaes en stor Hob Intet og smaat Noget at giøre Meget
af dette Intet, men disse Æresbeviisninger vare og Intet;
de allerdybeste Buk betydede ikke engang saa meget her,
som et Nik paa Landet, og hundrede ærbødige og lige saa
mange underdanige Tienere vare ikke andet end Mangel
af Virkelighed, altsaa Intet.
Intet No. 2. et heelt Bundt, som adspreedt hist
og her opfyldte alle Gaderne, og saaes næsten i ligesaa stor
Mængde, som Muffer om Vinteren og Kieppe og Vifter
om Sommeren. Mange Stykker af Ørkesløshed, Travl¬
hed, Geskæftigheder, nætte Uforskammenheder, uforlig¬
nelige Caprioler, sorterede under dette Intet, og man
mærkede hos dem en pis Bevægelse, skiønt hver efter sine
Bevægelses=Love: Dog jeg veed ikke, om man kan tillæggt
Jntet Bevægelses=Love.
Intet No. 3. et Sælskab. Dette Intet var
sammensat af en Student, en Martis Søn, en Borger,
tvende Madamer og en Jomfrue: J dette Sælskab saae
jeg Intet og hørte Intet. Studenten kunde Fransk, Tydsk,
Musique, Mathematique, Tegne= og Fægte=Konst, med
eet Ord: alle Ting; men han var Intet; fordi han vidste
mange Ting, vidste han Intet; thi hans Kundskab mang¬
lede Virkelighed. Martis Søn var kiødelig Broder til
Jacob von Tybo, hvoraf enhver seer, han var Jntet.
Borgeren var alting uden Borger, han vidste at kræve
samme Lydighed af sine Undermænd, som haa, af sine
