tydelig den store Jndflydelse, den vilde have i hendes Caffe¬
Udgifter og Skræder=Regninger. Jomfrue Intet udøste
en stor Qvantitet af den Skiønsomhed, som idelig ligger
paa hendes rosenrøde Lipper. Alt dette var Intet.
Intet No. 4. Dagens Forretning. Naar Da¬
gen beregnes til 14 Timer fra Klokken 10 Formiddag til
12 om Aftenen, og man overregner sin Gierning fra Mor¬
gen til Aften, naar man vil være fornemme: saa blivtr
Facit Intet. Vi ere Mennesker, og det er og bør være
vor Hoved=Hensigt, at forsvare denne vor Rang: Alt
hvad vi da foretage os, som ikke befordrer denne Hensigt,
men giør os ligesaa dyriske som fornemme, kand ikke være
Noget. Morgenens første Grøde bliver opofret til vores
Gane, og naar denne Epicuri Froeprædiken er ude, gaaer
en lang Høymesse an i Gudinden la Modes Tempel, for
hvis Alter man, som ivrige Tilbedere, stedse holder sine
andagtfulde Øyne henvendte til den Christal=klare Alter¬
Tavle, hvor man seer Gudinden i sig selv, og tilbeder beg¬
ge tillige. Toloprædiken eller maaskee Toeprædiken helliges
Ceres og Bacchus, og derpaa holder man Aftensang i de
Temper, som tilhøre enten Venus eller en anden epicuræisk
Guddom, yvorfra man, bebyrdet med sig selv og træt af
Jntet, drager hiem og hviler sig i Søvnens Arme, for
om Morgenen at være ligesaa flittig. Hvor blev nu
Mennesket af? Mon man i et eneste af Døgnens 1440
Minuter har tænkt, og tænkt som Menneske? Har man i
den Tid giort Noget, som giør os til Mennesker, og skillet
os ra de Dyr, der drage os, og fra de livløse Ting, som
vi træde paa? Hvad Rang have vi da over de ufornuftige
Skabninger? Er det fornemme at giøre Intet, da have
endog Lillierne paa Marken samme Rang, som vi: De
have og deres visse Tid, da de springe ud, og fra den
Jd af lade de sig see iførte deres Pragt, og kneisende
lade de sig beundre af Forbiegaaende, for Resten ube¬
kymrede; de hverken spinde eller arbeyde.
Intet
