Lærere, der bruge samme Methode, som de, der lære Fug
le at snakke, fremkomme Papegoyer i stæden for Borgere.
Intet No. 7. Venskab. Dette er et af de Ord,
som betyde Intet; thi naar jeg undtager Bogstaverne,
veed jeg ikke at giøre mig noget Begreb om Venskab.
Var Venskab det, som Philosopherne beskrive os, o
bestod deri, at den ene tog Deel i den andens Vel¬
eller Jldegaaende, som sit eget; saa var sandelig Ven¬
skab meget: maaskee dette var Ordets bemærkelse for
nogle Aarhundrede siden; men nu er det snarete en
Forestilling af dets Muelighed, den har sit Sæde i
Hiernen, og pryder et Skrift, end noget virkeligt, der
har sit Sæde i Hiertet, og viser sig i fælles Omgang,
Naar jeg skulde giøre en Forklaring paa Venskab, troer
jeg at have iagttaget Logikens Regler paa det nøyeste,
naar jeg sagde: Venskab er et prægtigt Intet, eller
med andre Ord: Venskab er en Lyd, som Ryggens og
Tungens harmoniske Bevægelser foraarsager i Luften.
At Forklaringen er rigtig, beviiser jeg af Erfarenhed:
Vi kalde den vor Ven, som nærværende efter en vis
Tagt, er bekymret for at vide vor Tilstand, glæder sig
ved vort Velgaaende, bedrøves over vores Ulykker, til¬
byder sin Tieneste, beviiduer sin Tienstfærdighed, og ved
sin Afskeed opfylder Luften med et klingende Levvel. Det
heele Venskab bestaaer kun i Lyden af disse Ord, og
Vennen er et Stierneskud, som vi ikke see, uden det
Øyeblik han skinner i vore Øyne. Vor Ven kommer
ey af Syner, før vor Tilstand bliver ham gandske lige¬
gyldig; ja measkee han beleer os, maaskee han nu for¬
nøyer sig over det Onde, han nyelig ynkede os for.
Man sætte nu Prøve paa hans Tienstvillighed, mon
man ikke faaer omtrænt samme Svar, som den jydske
Bonde fik af sin Naboe, da han begierede hans Heste
og Vogn til Laans: Alt hvad a kan tin deyg i Ord
aa i Tal, dæ vil a Brolil, mæ imi Heist aa Vogn
fær du it? Vist nok er det en prægtig Zirat i Slut¬
ningen af et Brev, tienstærbødigste Ven og Tiener;
