men da enhver troer at have opfyldt sin heele Venskabs¬
Pligt, naar han har skrevet de tre Bogstaver; saa er
det jo et Jntet, som den ene Ven under Forseigling
tilsender den anden ligesaa koldsindig, som han imod¬
tager det.
Intet No. 8. Løfter. Dette er det Middel,
hvorved man søger at skille sig af med Folk; thi naar
man ingen virkelig Tieneste vil giøre; saa giver man
Løfter, det er: Jntet. Jeg tilstaaer, at man kan bli¬
re vel forsørget ved Løfter undertiden; thi man døer,
inden Løfternes Opfyldelse, enten af Sult og Græm¬
melse, eller og i en graa Alderdom: og man behøver
jo da ikke meere. Men man maae og tilstaae mig, at
man da bliver forsørget med et Intet.
Intet No. 9. Ønsker. Jeg forestiller mig et
hvert Menneske som en Tantalus, hvilken efter sin Død
var dømt til at staae i en Flod efter sin Hage, men naar
han, for at slukke sin Tørst, tøg efter Vandet, flyede det
bort fra ham: Mennesket er sat som i en Flod af Rigdom
og Overflødighed, han seer nok allevegne omkring sig,
han føler en u-udslukkelig Tørst, han bøyer sig for at drikke,
eller han ønsker, men han faaer Intet: Og fra den Tid,
han begyndte at forundre sig over en Rangle, indtil han
med brustne Øyne anseer heele Verden for Rangle og Duk¬
ketøy: er hans idelige Tørst efter Rigdom hans Bøddel;
idelig ønsker han, aldrig faaer han: han faaer undertiden,
og faaer dog Intet: han faaer endog, hvad han ønsker,
men saasnart han faaer det, er det ikke længer det, han
ønskede: han fik da Intet, og tørster endnu: Hvad ere
da Ønsker andet end Intet? Ønskte man Intet, saa hav¬
de man altid Noget; men saasnart man ønsker, har man
Intet; og fordi man altid ønsker, har man altid Intet.
Intet
