Intet No. 10. Forlystelser. Dersom Forlystel¬
ser vare det, de efter deres Navn og første Hensigt burde
være.
Sielens Aandedræt og Frihedens Liv: Forstan¬
dens Slibesteen, og Legemets Læge; da vare Forlystelser
sen af de ædelste Ting, og i visse Maader befordrede Men¬
neskelig Fuldkommenhed. Men Forlystelser, betragtede i
deres Anvendelse af Mennesker, have gandske vanslegtet fra
deres Oprindelse, og stride tvertimod deres eget Navn;
saa at man enten intet Begreb kan giøre sig om Forlystel¬
ser, eller og det samme, som man giør sig om Trældom.
Det er følgelig et Ord, som betyder Intet. Frihed og
behagelige Følelser udgiøre det væsentlige af Forlystelser,
og naar jeg kan bevise Mangelen af begge i det, man kalder
Forlystelser; troer jeg at have beviist, at de ere Jntet.
Tvang i steden for Frihed, ubehagelige i steden for beha¬
gelige Følelser have klædt sig i Fornøyelses Dragt, i Jntet
Forskiellige fra Trældom uden i Navnet. Beviset tager
jeg af Enhvers Erfarenhed, og jeg haaber, ingen nægter
det. Man søger sine Forlystelser i Sælskaber, og der kun¬
de de findes, dersom man havde Frihed at vælge Sælskab;
men hverken Personer, Tid, Sted, Maade staae i vor
Magt, vi tvinges til det eller det Sælskab, uden at vide
selv, hvoraf: vi komme der, og atter Tvang, vi tør ikke
tale det vi vil, og vi nødes til, at tale det vi ikke vil:
hvor mange ubehagelige Følelser finde vi ikke, Frygt for
at slippe et meer end ligegyldigt Ord: Harme over een af
Gælskabets større Ære, smukkere Anseelse, prægtigere
Klæder, eller og anftødelige Opførsel: Legemets horison¬
tale Stilling: og 1000 flere Ting giøre os til misfor¬
nøyede Giester eller vrede Værter. Spil med den med¬
følgende Frygt, Vrede og indbyrdes Misfornøyelse giøre
os under Navn af Tidsfordriv til el endige Slaver¬
Hvor finde vi da Forlystelser? hvad faae
vi? Intet.
Af dusse approberedte Uge Blade ndgaaer et hver Onedg
