nanten ikke, so behøver du ikke at give ham et got Ort,
mens gaa kun til Obersten; saa faar du strags Tiladel¬
se. Vi vil møde Dey med vores Underdanere og heele
Jagt. Din naatige Frue=Mamma skal tage dey met
i Kareten. Frygt kun intet for vor Magister, han har
dey intet at befale. Dine Søstre meener, at Du er
bleven et Hovet Højere, bring Dem noget a la Modens
Hiem met. Jeg faarbliver Din
hulde Fader
Hans Christ. Herr von Hansbach.
Nu finde vi vor Helt paa sin gamle Skueplads,
sine Fædrene=Gods. Her rørte Fortællingen af hans lidte
Uret fuldkommen hans naadige Hr. Papas Hierte;
og den naadige Frue Mama blev saa ophidset over et
lumpent borgerligt Menneskes Forvøvenhed, at hun havde
sønderslidt Lieutenanten, hvis hun havde havt ham i sin
Vold. Faderen besluttede for vist og fast, ej længer at
overlade sin Søn til den haarde Krigstugt, og udbad sig
derfor hans Afskeed hos Obersten. Og paa det han med
Ære og Berømmelse kunde tale i Sælskaber om sin Krigs¬
Tieneste, saa lagde han tillige 100 Ducater i Brevet, som
paa en meget behændig Maade forvandlede den Hr. Fahn¬
Junker til Fendrik; dog turde ingen paa Landet kalde ham
Hr. Fendrik, saasom han sagde Bondefogden, at han
meget foredrog sin Fødsels Høihed. Bønderne skulde føl¬
gelig kun kalde ham naadige Herre. Dog, naar nogen
talte om ham fraværende, sagde de kuns ligefrem: Junker
Hans.
Nu giør vor Junker sig for Alvor Umage for, at
opføre sig for Verden efter sin Stand. Uagtet han næ¬
sten fuldkommen havde de dertil fornødne Videnskaber
