inde, skammede han sig dog ikke ved hver Dag at lære
meere. Hans Faders Kudsk blev, mod nogle Kander Øll,
hans Læremester; Og Junker Hans havde sit færdige
Hoved at takke for, at han, inden aatte Uger, ei gav den
meest skieggede Kudsk i heele Tydskland noget efter. Det
var nu ret en Lyst at see, hvorledes Junker Hans kom
jagende med en heel Vogn fuld af naadige Frøikener.
Ja, hans Bestræbelser for at lære strakte sig endm
videre: Han giorde sig al optænkelig Umage, endnu i
Hans Levende Live, at lære Regierings Kunsten over det
ham i sin Tid tilfaldende Arpe= Jorde=Gods, og inden et
halvt Aar vidste han saa got, som nogen Landsbye=Monark
i heele Tydskland, at tyrann sere over sine underhavende
Bønder. Jngen turde lade mangle mindste Gran i den
skyldige Ærbødighed mod Ham og hans Hunde, saa¬
fremt han ikke vilde giøre en staaende Tour til Hest en
halv Dag, eller divertere sig i et mørkt Hul. Hver
Gang han kom hiem fra Jagten, besøgte han sin Faders
Foged, og med de skarpeste Ord ledsagede iblandt med
Jagt=Pidsken, lod ham forstaae, hvor strængt han i frem¬
tiden, under hans Regiering, skulde straffe de Efterladne.
Aldrig har nogen viist sig meere fiensk mod Harer
og Ager=Høns; aldrig har nogen saaledes ved Jagten
nedtraad sine Bønders Korn og Roe=Frøe; aldrig har
nogen skudt fleere fremmede Hunde i sine Ene=Mærker;
aldrig har nogen udstødt fleere vittige Eder; og aldrig
har nogen af hans Stand siddet nettere paa Bukken af en
Modens Phaeton, end vor Junker Hans.
(Fortsettelsen følger.)
Af disse approberede Uge=Blade ndgiaer et hver Duedag
