Aatte Aar vare forløbne under disse vor Junkers
forundringsværdige Forretninger, da hans Fader endte sit
priisværdige Levnets Løb. Nu fik vor Junker fuldkom¬
men Hals og Haand over sit Fædrene Arve=Gods, og
satte sig i sin salige Faders mageligste Lennestol for at imod¬
tage det møjsommelige Regierings=Roer over sine under¬
havende Bønder. Han var ikke saa eenfoldig, at han lod
alting blive paa den gamle Fod. Hans Forvalter, Foged
og Kudsk maatte alle uden Naade afskeediges. En gam¬
mel Birke=Dommer var saa forsigtig at han forlangte sin
Afskeed, saasom han ved sit Dommer Embede havde oplagt
sig en Nød=Skilling, hvoraf han for sin øvrige Tid haa¬
bede nok at kunde leve. I dennes Sted havde et ungt og
flygtigt Menneske den Lykke at blive indsat til Dommer,
og ved sin uforskamne Smigren og nedrige Hyklerie fuld¬
kommen vandt den naadige Junkers Hierte. Han vidste
paa en meget behændig Maade at yppe Trette iblandt
Bønderne, og undertiden beskyldte de arme Folk for ialle
Slags Forbrydelser og Ulydighed imod deres naadige
Herskab, da de bleve enten ved deres Penges Forliis, eller
ved anden Straf fuldkommen overbeviiste om, hvad det
betyder, at have en unaadig Junker.
Junker Hans var med denne sin Levemaade ret
vel fornøjet. Dog faldt ham ind undertiden, naar han
fik en Times Roe, til at tænke sig om, at det maaskee vil
de være bedre for hans Helbred, om han giftede sig. De
af hans Bønder, som turde smigre for ham, raadede ham
ofte dertil, siden han næsten var den sidste af hans berøm¬
melige Familie. Hans Moders Paarørende søgte ogsaa
meget alvorlig ved et Giftermaal at drage ham fra hans
uordentlige Levemaade. Han saae sig følgelig underhaan¬
den virkelig om et rigt og anseeligt Partie. Men hans
Øyemeed vilde ingensteds lykkes. Da han, formedelst de
mange Afflag, han havde faaet, næsten havde slaaet Gif¬
te=Tankerne af Hovedet; foreslog en Adelsmand, hvis
Sønner gemeenlig udgiorde vor Junkers lystige Selskab,
sin Syster=Datter, en Frøken af ypperlige Sinds og Le¬
