Søster veed nok, hvem jeg meener. Hvor mange Tilbe¬
dere har de ikke, Hvad er det vel, som giør, at saa mange
rige og anseelige Personer knæler for disse Skiønheds Gud¬
inders Altere, og med den inderligste Henrykkelse tilbeder
samme? Mon det er deres Penge, som har denne Jndfly
delse i de anseelige Mandspersoners Hierter, og som giør
saa dybe Jndtryk i deres Gemytter? Nej, kiere Søster!
De ere ikke rigere end enten vi eller mange andre. Det er
alene Deilighedens og Skiønhedens Vaaben, der overvin
der, indtager og beholder saa mange Hierter i deres Magt
Ak, hvor ere de dog lykkelige, som ere begavede Skiønhed,
og Deilighed. Jeg vilde ønske, jeg var saa smuk, som den
eller den, Jeg skulde - -- Det kan ret skiere mig ind til
Hiertet, naar jeg maa see mig staae tilbage for en meere
deslig end jeg. Man siger, der skal være kommet et me¬
get prægtig Slags Balsam her til Byen. Det skal alle¬
rede have hiulpet mange for Gremhed. Jeg maa have mig
noget deraf, i hvad det end koster, jeg vil haabe, det rige¬
lig betale sig. Naar jeg har brugt dette et par Gange,
skal Søster see, hvad Kraft, Skiønhed og Deilighed har.
Der vil da komme Opvartere og Tilbedere i Skokketal for
at vinde min Naade. Skulde jeg da faae Lyst til at hin¬
de mig til en Mand, kan jeg ikke feile for Mængden at vælge
iblandt, og kan jeg da faae ti for en.
Abelone: At Skiønhed er en ædel og yptli
Naturens Gave, er unægteligt, men det er og tillige sandt,
at Skiønhed uden Dyden, er det væmmeligste og farl gste,
som findes i Natureu; thi hvor mange seer man ikke, der
af Naturen er begavet med en deilig Skabning, men til¬
lige ere saa besudlede med Laster og Udyder, at de ere en
Afskye og Vederstyggelighed for alle retseende og retsindige
Mennester. At Skiønhed fører ofte sine Ejere og deres
Tilbedere i stare Ulykker, beviser de daglige Erfarenheder,
alt for tydelig. Jeg maa tilstaae, at Skiønhed og Dyd
samled er overalt ra dyrebar Skat, og for saadanne har
jeg og den største Højagtelse.
Male¬
