efter sin Forstand havde billig Føje til, at hun fløi op fra sit
Natbord, slog Abelone i Annigtet med sit Sminke=Floer,
foer ud af Døren, som et Lyn, smak Dørren i, saa Huuset
rystede som af det hæftigste Jordskielv, hendes heele Toilet
og hendes allerkiereste Speil faldt ned og sloges i tusinde
Stykker. Hvilken Ulykke! Abelone kunde og smukt have
holdt sin Mund, og hun giorde vel, om hun herefter holdt
inde med saadan urimelig Saak, som Malene ikke kan saae
i Hovedet. Det kommer nu an paa en Prøve, hvem af
disse to Søstre først faaer en Ægte=Mand. Malene har
not havt ti Mænd, førend Abelone faaer een. Ellers
overlades det til enhver tænkende og tankeløs at dømme,
hvilken af disse to Søstre handler fornuftigst. Vi ere alt
for store Tilbedere af det Smukke og tillige Dydige Kiøn,
til at vi skulde legge os imellem saadanne to Søstre.
Anmærkning.
Verden bliver endnu stedse den samme, som den har
været, og Menneskenes naturlige Moralske Tilstand har ikke
forandret sig. Man har altid skrevet om Dyden; man
har søgt at give tydelige Begreb om Dyden og nøje at be¬
stemme den; man har stræbt at afmale dens Skiønhed
med levende Farver, og at bevise dens Pligtskyldighed; ja,
man har ved kraftige bevægende Grunde gjort sig Umage
fot at befordre dens Udøvelse. Desuaglet klager man end¬
ru stedse, at de dydige Mennesker ere faa. Det gaaer med
Sædelæren ligesom med Lægekunsten. Baade Lægernes
og Lægemidlernes Tal forøges; man forandrer, dadler,
forkaster og forbedrer Lægemaaderne; og dog alligevel døer
Mennesker, unge og gamle, nu, som i forrige Tider. Man
taler endnu, ligesom i gamle Dage, om Dyden, uden at
øve den, men anpriser den; uden at elske den. Kort: vi
har havt fleere Skrifter om Dyden, end Exempler paa
Dydens Udøvelse. Egennytte og ikke ædelt Venskab, for¬
binder Menneskenes Hierter.
End¬
