et behageligt Svar fra min søde Engel; thi sjeg sværger
høyt og dyrt paa, at jeg elsker min søde Engel saa op¬
rigtig, som Fluer elsker Honning, som Verterne, elsker
Giester, og som Hyrekudskene eller Dyrehaven. Jeg
forbliver min søde Engels
Allerunderdaniaste og bestandigste
Tilbeder
2æ. 28.
Svar.
Min Lille!
Jeg fik min Lilles meget kiere Skrivelse, just da
jeg klædte min naadige Frøken af. Jeg maatte for
Frøkenens Nysgierrigheds Skyld giemme dette min
Lilles Allerkiereste Brev i min Barm. Tiden gaaer ej
heller bedre for mig, end for min Lille. Nattergalens
Slag og Lærkens Sang er det samme for mig, som Rør¬
drummens Brumlen og min naadige Frues Kattes
Mjaven. Min Lilles Fraværelse er alene Skyld i al
denne min Misfornøjelse. Jeg kan med stor Føie bede
om Tilladelse at rejse til Kilden; thi jeg forsikkrer min
Lille, at jeg er meget upasselig baade Nat og Dag, og
er undertiden plaget med en forsmædelig Hoved=Pine,
og føler iblandt de haardeste Hierte=Qvalmer. Dog
skal jeg nærmere lade min Lille vide, om min Lille skal
ride til Kilden. Det er forskrækkeligt! 6 Rdlr. for en
Hest! Derfor kunde man jo kiøbe en gandske skikkelig
Saloppe, naar man lagde 4 a 5 Rdlr. til. Det giør
mig hiertelig ondt, at min Lllle havde saadan Forskræk¬
kelse i Søvne for min Skyld. Nei, min Lille! set kun
sin Nathue paa igien, og lad al Frygt fare; jeg forsik¬
rer paa min Ære, at jeg skal saa mænd blive troe nok.
Men min Tieneste vil jeg ingenlunde opsige, hvorfore
min Lille ikke maa blive utaalmodig. Jeg har formaaet
min naadige Frue til at opsette en Suppligue til vor
naadige Herre, om et Levebrød til min Lille, og mig.
Det giver kun et slet og slent Ord og Rygte, at isge
