debasserne paa det Sted, hvor hun opholdt sig, (thi Spra¬
debasserne vare endog til i de gyldne Tider) snakkede hver
Dag hundrede forelskede Daarligheder til hende, og hun
hørte dem enten slet ikke, eller dog aldrig uden at have Af¬
skye for dem. Man saae hende aldrig staae for nogen klar
Kilde, for at see, om hun virkelig var saa smuk, som man
sagde hende. Hun har i hendes heele Livs Tid aldrig kla¬
get over Upasseligheder, som hun ej virkelig har fundet til. Hen¬
des Forstand var opklaret, og hendes Jndsigt i adskillige
Videnskaber var nøjagtig og rigtig, uden at hun nogen Tid
vilde passere for at være lærd. Hermione elskede den unge
Thyrsis, og hun vidste at skiule hendes Kierlighed med saa
megen Sædelighed, at Thyrsis aldrig mærkede, hun elske¬
de ham. Thyrsis skulde formedelst visse Fametie-Omstæn¬
digheder være bleven ulykkelig, om hun havde forbundet sig
med ham. Hermione ægtede altsaa Philemon, for paa
eengang at betage sig selv alt Haab om Thyrsis. Phile¬
mon fortiente dette Val formedelst hans Forstand og hans
redelige Hierte. Men han havde desuden hundrede Feil, som
skulde have afskrækket enhver anden af de Skiønne, fra at
gifte sig med ham. Han saae ikke ilde ud, men han var
hidsig, kunde i en hast blive oprørt, og var i højeste Grad
egensindig. Hermione elskede ham endnu den sidste Dag
af deres Ægteskab ligesaa kierligt og kiælent, som den første
Dag. Aldrig hørte man hende sige Philemon imod, end
ikke engang, naar han tog Feil. Lydighed mod hendes
Ægtemage var hendes første Pligt. J de Øieblikke, da han
var allerfortrædeligst, vidste hun dog at tilfredsstille ham,
saa at han ikke længe kunde være vreed. Aldrig har et ene¬
ste Suk, en eeneste Mine, eller en eneste Tanke fornærmet
den Troeskab, som hun havde svoret ham. Faa Uger efter
deres Forening tabte hun alt det udvortes og sin indtagen¬
de Skiønhed formedelst en Sygdom. Hun fornam ikke den
mindste Bedrøvelse derover, og hendes Mand ophørte heller
ikke for den Aarsags Skyld at elske hende mindre end til¬
forn. Hun elskede hendes Børn, uden at forderve dem,
eller giøre dem ulykkelig ved en overdreven Kierlighed. Hen¬
des Tyunde elskede hende, som deres Moder, og de bare
Frygt for hende, som for deres Frue. Hendes Ungdom var
