Min Herre!
Byrden lettes meget, naar man kan meddele
en anden sine Bekymringer, og legge en Deel af sin
Byrde paa en andens Skuldre. De tillader derfor,
min Herre, at et ulyksaligt Fruentimmer søger Trøst
i Deres Medlidenhed, og Hiclp til at komme ud af
et Labyrinth, hvoraf det har intet Haab om at slip¬
pe ud af igien uden Deres gode Bistand. Mit Lev¬
nets Løb, som jeg hermed faaer indberettet Dem,
skal nøje undervise Dem om mig og Sagen selv.
Min Fader var af temmelig god Anseelse, og besad
meere Ære end Jndkomster. Han fik en fornem
Kone; men til hil Uheld, kuns en blot Velbaarenhed
til Medgivt. Neppe havde jeg stukket Hovedet frem
i Verden, førend jeg strax fik at kiende Verdens
Forurettelser. Nogle uhøflige Naboer toge under
Tvivlsmaal om min Fader og var min Fader. Jeg
paatager mig ingens Forsvar, ikke engang mit eget
i denne Deel: Not; at min Fader elskede mig som
sit eget Barn: Jeg voxte op, og blev tidlig holdet
til Smaa=Fruentimmer=Arbejde, med Hænderne, sag¬
som at kniple, sye og saa videre. Min Moder lod
mig gaae til en Lærd i Naboelavet for at lære Fransk.
Jnden to Aar var jeg avanceret saavidt, at jeg kun¬
de forstaae en Fransk Roman i sit Grundsprog og
Moders Maal, men til min Foryindring fra videre
Fremgang, døde min Fader. De første, som da
indfandt sig, for at betyde os den Deel, de toge i
vor Sorg og Skiebne, vare et Slags Folk, som
kaldes Biørne. Disse barmhiertige Jevn=Christne dee¬
lede Arven med mig saaledes, at jeg maatte ud af
Huuset, saa at jeg ligesom Sneglen drog Hnus og
heele Ejendom paa Ryggen. Jeg kom da i mit 16.
Aar paa et Sted for at lære en Frøken at sye.
Dog, saasom jeg imellem fandt Leilighed fra disse
mine Forretninger, besøgte jeg nu og da min forrige
Læremester, og af Lyst fortsatte min Læsning, indtil
føigende Omstændighed gjorde Ende derpaa. Jeg
havde
